Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

369 Malmø, Jønkøping, Gøta Kanal, Norrkøping, Sødertelje, Stockholm og Upsala. Dernæst af en anden Bane, omtrent parallel med den første, udgaaende fra Gøteborg, gjennemskjærende Vestergøtlands og Nerikes frugtbareste Egne, langs Vestmanlands Bjergværksdistricter over Sala og ad Dala-Banen til Havet ved Gefle. Endvidere af 3 Forbindelses- linier mellem de to Hovedlinier, nemlig Falkøping—Jønkøping, Hallsberg —Katrineholm og Sala—Upsala, og endelig af Banen til Norge. De militaire Fordringer ere fyldestgjorte derved, at Stockholm er Samlingspunktet for alle Banerne, og at der er let og dobbelt For- bindelse mellem Hovedstaden og den strategisk vigtige Egn ved de store Søer, som iøvrigt omkredses af Jernbanenettet i passende Afstand. Sees der hen til Enkelthederne, da er det vel rigtigt, at Banen Stock- holm—Upsala lettere overskjæres af en paa Kysten landet Fjende, naar den ligger 0. end V. for Fjorden, men dette har ikke megen Betydning efter at Hovedlinien, vestre Stambane, er lagt S. for Mälaren, og efter at Sala—Ørebro Banen er anlagt. Vestre Stambane, S. for Mä- laren, letter Concentrationen paa Stockholm og er mindst udsat for et fjendtligt Angreb, hvis Hovedstyrke maa antages at være gaaet i Land paa Halvøen N. for Stockholm, og hvis en Landgang1 skulde forsøges mod S. vil den kunne forsvares af en mindre Styrke i det couperede Terrain; den vil i Forbindelse med Banen Sala—Ørebro og med Skibe paa Mälaren styrke Forsvaret ved at lette Angreb paa Fjendens Flanke, og endelig vil den lette Retraiten til Egnen om Vettern og Karlsborg. (At directe Forbindelser med denne Fæstning og med Karlskrona ikke ere optagne i Systemet er en Mangel ved dette i militair Henseende). Da de to Hovedbaner, der efter Oberst Ericsons Forslag skulle ud- gaa fra Hovedstaden, ikke begge skulle gaa mod N. som i tidligere For- slag, men den ene mod N., den anden mod V., anbefaler lian varmt, at søge disse to Baner forenede ved en Forbindelsesbane gjennem Stockholm med en fælleds Banegaard, og efter hans foreløbige Under- søgelser vilde en saadan Bane og Banegaard kunne anlægges for en i Forhold til Nytten rimelig Sum. Længden og Bekostningen for de enkelte Baner vil sees af om- staaende Oversigt, og det vil af den fremgaa, at Længden kun er lidt mindre og Bekostningen den samme som for de af Commissionen fore- slaaede Linier, hvorved dog maa bemærkes den for de sidstnævnte, tid- ligere omtalte Besparelse ved den private Bane Køping—Hult. I Hovedsummen er optaget for Banegaarde i Gøteborg og Malmø, samt for Værksteder i Stockholm resp. 465,000, 260,000 og 400,000 Kr. Med Hensyn til Arbejdets Ledelse anbefalede Oberst Ericson at begynde paa flere Steder, deels for hurtigt at faa nogle Banedele i Drift, deels for lettere at kunne samle Arbejdere og Transportmidler paa de 24