Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

370 — — Længde Bekostning Miil km. Kr. I. Vestre Stambane: Gøteborg—Katrineholm—Stock- holm II. Nordre do. : Stockholm—Upsala—Sala—Da- la Banen III. Nordvestre do. : Porla—Karlstad-Arvika— Grændsen IV. Søndre do. : Malmø—Falkøping med Side- bane V. Østre do. : Katrineholm—Jønkøping A. Forbindelsesbane : ørebro—Askersund B. do. : Sala—Frøvi C. do. : gjennem Stockholm 61,9 27,o 27,4 44;1 35,6 7,2 15,6 466 203 206 332 268 54 118 35,200,000 13,300,000 15,200,000 20,400,000 17,600,000 3,300,000 7,700,000 3,000,000 Ialt.... 218,6 1,645 115,700,000 spredte Arbejdssteder; som de Banestrækninger, der i dæ nærmeste Aar burde udføres, anførte han: Stockholm—Upsala, Stockholm—Katrineholm eller dog en Deel deraf, Ørebro—Hallsberg, Gøteborg—Gøtakanal for at sætte vestre Stambane i Forbindelse med Vandvejerne i det Indre, Falkøping—Jønkøping, Malmø—Finja Sø og Grændsen—Arvika for at sætte Trafiken fra Norge i Forbindelse med Vandvejene til Venern. løvrigt antog han, at der aarligt kunde bygges 14—17 Miil, og at de manglende 208 (11 vare under Arbejde) kunde fuldføres i c. 12 Aar. Oberst Ericsons Forslag mødte fra flere Sider en stærk Opposition, hvoraf noget maaskee kunde skrives paa den noget paafaldende Maade, hvorpaa det fremkom, noget ogsaa paa Grund af de faa Forundersøgelser, man vidste vare foretagne, forinden han med saa stor Sikkerhed frem- satte sit Forslag; men Hovedoppositionen gjaldt de væsentlige Punkter, hvori det afveg fra Commissionens, nemlig at lægge vestre Stambane S. for Malaren, at føre nordre Stambane over Sala, og For- bindelsesbanen i Stockholm. Striden om det første Punkt var længe meget heftig saavel i Pres- sen som paa Rigsdagen, og fra begge Sider anførtes mange Grunde baade for og imod, bl. a., at Fordelen ved den sydlige Linies mindre Længde paa c. 5 Miil var temmelig betydningsløs for den gjennemgaaende Trafik paa en over 60 Mile lang Bane; for den locale Trafik var den nordlige Linie meget heldigere, idet Landet der er meget bedre befolket, har Industri og Agerbrug og altsaa mange Producter at forsende, — men Stambanerne bestemmes ikke særligt for den locale Trafik; Ter- rainet skulde være heldigere, men det vanskelige Terrain for den sydlige