Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
371 Linie gaaer kun til Katrineholm, hvortil en Bane dog skulde føres: Banen N. for Mälaren kom til at berøre 4 Kjøbstæder, osv. osv., men Striden syntes egentlig at dreje sig om noget uvæsentligt, thi Alle vare enige om, at baade den sydlige og nordlige Linie vare af stor Betydning for Handel, Industri osv. og' for Landets Forsvar, og saavel i Commis- sionens, som i Oberst Ericsons Forslag fandtes ogsaa begge Linier, rigtignok roed forskjellige Navne og en noget forskjellig Beliggenhed; Striden kunde derfor maaskee være reduceret til Afgjørelsen af: hvilken af de to Linier skal anlægges først? De af Oberst Ericson anførte Grunde for at drage nordre Stambane over Upsala og Sala syntes fyldestgørende, naar det først var fastslaaet, at vestre Stambane skulde ligge S. for Mähren, thi det er heldigt, at en Statsbane N. for Søen trækkes saa langt mod V., at den kommer de med Communicationer mindre heldigt stillede Egne tilgode, selv om disse ikke tilbyde de allerbedste Forhold for Anlæget. Det var derimod et mindre heldigt Forslag at lægge en Forbindelsesbane fra Sala til Frøvi i den angivne Retning, thi den vilde, uden at gavne den paagjældende Bjergværksegn meget, blive forholdsviis altfor kostbar, fordi den vilde skjære de mange i denne Egn udløbende Bjergarme og mellemliggende Dale; men dette oprindelig Forslag opgav Oberst Ericson ogsaa seh* ved subsidiairt at anbefale Banen Sala—Westerås —Køping. Som allerede anført er Oberst Ericsons Forslag trods al Indsigelse dog blevet Grundlaget for de svenske Stambaners Anlæg, og For- handlinger og Beslutninger i den følgende Tid gik derfor især ud paa at indpasse de i sine Hovedtræk givne Linier paa Terrainet og efter de locale Forhold. Regjeringen ansaa det senere dog for ønskeligt endnu engang at lade Forslaget til Stambanenettet prøve af en Conjmission. Den 28/n 56 forelagde Regjeringen Rigsdagen et Forslag til et samlet Jernbanesystem, der i Hovedsagen fuldstændigt sluttede sig til det af Oberst Ericson udarbejdede Forslag, dog med Udeladelse af Banen Sala—Dala og Banen Sala —Frøvi, som, hvor hensigtsmæssige de end kunde være, dog først burde fastslaaes efter yderligere Undersøgelser; de øvrige Anlæg burde udføres saa hurtigt som Ingenieurkræfter, Arbejdere og Materialer til- lode, helst i Løbet af 13 Aar (1857—69), hvorfor der ogsaa burde arbejdes frem fra flere Punkter. Dette Forslag anbefaledes af Stats-Udvalget paa Rigsdagen, der fremhævede, hvor ønskeligt det var at have en forud vel overvejet Plan for heleJernbanesystemet, som Staten vilde anlægge, thi en stykke- viis Bestemmelse af Linierne vilde medføre mange Ulemper, hvorimod en fastslaaet Plan vilde være meget ønskelig for Befolkningen; denne var da paa det Rene med, hvad der kunde ventes af Statens Baner,