Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
Linie gaaer kun til Katrineholm, hvortil en Bane dog skulde føres:
Banen N. for Mälaren kom til at berøre 4 Kjøbstæder, osv. osv., men
Striden syntes egentlig at dreje sig om noget uvæsentligt, thi Alle vare
enige om, at baade den sydlige og nordlige Linie vare af stor Betydning
for Handel, Industri osv. og' for Landets Forsvar, og saavel i Commis-
sionens, som i Oberst Ericsons Forslag fandtes ogsaa begge Linier,
rigtignok roed forskjellige Navne og en noget forskjellig Beliggenhed;
Striden kunde derfor maaskee være reduceret til Afgjørelsen af: hvilken
af de to Linier skal anlægges først?
De af Oberst Ericson anførte Grunde for at drage nordre Stambane
over Upsala og Sala syntes fyldestgørende, naar det først var fastslaaet,
at vestre Stambane skulde ligge S. for Mähren, thi det er heldigt, at
en Statsbane N. for Søen trækkes saa langt mod V., at den kommer de
med Communicationer mindre heldigt stillede Egne tilgode, selv om disse
ikke tilbyde de allerbedste Forhold for Anlæget. Det var derimod et
mindre heldigt Forslag at lægge en Forbindelsesbane fra Sala til Frøvi
i den angivne Retning, thi den vilde, uden at gavne den paagjældende
Bjergværksegn meget, blive forholdsviis altfor kostbar, fordi den vilde
skjære de mange i denne Egn udløbende Bjergarme og mellemliggende
Dale; men dette oprindelig Forslag opgav Oberst Ericson ogsaa seh*
ved subsidiairt at anbefale Banen Sala—Westerås —Køping.
Som allerede anført er Oberst Ericsons Forslag trods al Indsigelse
dog blevet Grundlaget for de svenske Stambaners Anlæg, og For-
handlinger og Beslutninger i den følgende Tid gik derfor især ud paa
at indpasse de i sine Hovedtræk givne Linier paa Terrainet og efter de
locale Forhold.
Regjeringen ansaa det senere dog for ønskeligt endnu engang at
lade Forslaget til Stambanenettet prøve af en Conjmission. Den 28/n 56
forelagde Regjeringen Rigsdagen et Forslag til et samlet Jernbanesystem,
der i Hovedsagen fuldstændigt sluttede sig til det af Oberst Ericson
udarbejdede Forslag, dog med Udeladelse af Banen Sala—Dala og Banen
Sala —Frøvi, som, hvor hensigtsmæssige de end kunde være, dog først
burde fastslaaes efter yderligere Undersøgelser; de øvrige Anlæg burde
udføres saa hurtigt som Ingenieurkræfter, Arbejdere og Materialer til-
lode, helst i Løbet af 13 Aar (1857—69), hvorfor der ogsaa burde
arbejdes frem fra flere Punkter.
Dette Forslag anbefaledes af Stats-Udvalget paa Rigsdagen, der
fremhævede, hvor ønskeligt det var at have en forud vel overvejet Plan
for heleJernbanesystemet, som Staten vilde anlægge, thi en stykke-
viis Bestemmelse af Linierne vilde medføre mange Ulemper, hvorimod
en fastslaaet Plan vilde være meget ønskelig for Befolkningen; denne
var da paa det Rene med, hvad der kunde ventes af Statens Baner,