Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

373 forbindelser med hverandre, og derved i det Hele taget lette Samlingen af Forsvarsmidlerne. Men hvis de militaire Interresser altfor meget skilte sig fra de civile, saa burde der dog tages særligt Hensyn til disse, thi ved en kraftig Udvikling af Landets Velstand forøges dets Evne til Forsvar. Comm, gav dernæst et Forslag for hver enkelt Banes Retning samt et Overslag over Bekostningen ved Anlæget, og kom derved til det Resultat, at den samlede Længde blev som af Oberst Ericson beregnet (218,6 M. (1645 km.)), men at Bekostningen maatte forhøjes til c. 127,500,000 Kr. SlutteHgen fremhævede Comm. endnu følgende Fordele ved de foreslaaede Baner: de forbinde de to Rigers Hoveclstæder, de to vigtigste Kjøbstæder paa Vestkysten og en stor Mængde af Landets større Byer; — de gaa gjennem det Indre af Landet i større Afstand fra Kysterne, de store Indsøer og Vandforbindelserne, som de derimod berøre paa flere Punkter; — de gjennemskjære de folkerigeste Egne i Landet, thi i den Deel af Landet, hvor Banenettet ligger, er der i Gjennemsnit 920 Indb. pr. [~| Miil (16 pr. [~l km.) og paa et 4^2 Miil bredt Bælte paa hver Side af Banerne, eller ialt paa 1425 f~l Miil er der 1120 Indb. pr. Miil (20 pr. km.); — at saagodtsom ingen kornproducerende Egn er over 3 Miil fra Banerne; — at Banerne i Almindelighed ligge heldigt for Transport af Skov- og Bjergværkspro- ducter; —• og at de tørre Fabriksegne berøres af dem. Efter denne Udtalelse maatte Regjeringen føle sig yderligere op- fordret til at fastholde den af Oberst Ericson udkastede Plan for Stats- bane-Systemet, og hvorledes dette i Hovedsagen lykkedes, vil fremgaa af den følgende Beretning om, hvorledes de enkelte Statsbaners Anlæg efterhaanden er skredet fremad. I. Den vestre Stambane med Sidebaner. Forbindelsen mellem Stockholm og Gøteborg ved en Jernbane har fra den første Dag, da større Jernbaneanlæg bleve foreslaaede i Sverrig, været den, der ønskedes først anlagt; den var optagen i Grev Rosens Forslag af 1845, var den, der indirecte søgtes tilvejebragt ved Conces- sioner! til Banen Køping-Hult i 1848, ligesom den var optaget i General Akrells Forslag 1852 og i Regjeringens 1853. Paa Grundlag af sidst- nævnte Forslag vedtog Rigsdagen den 18/u 54 at bevillige 6 Mill. Kr. for Aarene 1855—57 til at paabegynde Arbejdet paa Banen, hvad der ogsaa fandt Sted den 30/4 55 i Nærheden Alihgsås; den 4/io s. A. blev den endelige Retning for Banen fra Gøteborg til Grændsen af Skaraborg Län approberet, hvorimod Fortsættelsen af Banen gjennem Länet først