Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

376 I Regjeringens Forslag af 17/u 59 til den følgende Rigsdag for- langtes derfor den nævnte Sum bevilliget for 1861/63, og Rigsdagen ved- tog dette Forslag, dog med den særegne Tilføjelse, at Ørebro By burde gratis afgive Jord til Banegaarden. Et Forslag om at overgive Anlæget af denne Bane til privat Entreprise blev forkastet. Arbejdet paa Anlæg af Banen blev derpaa begyndt, og den 1/s 62 blev Banen aabnet for offentlig Trafik. Sidebanen Skøfde—Karlsborg. I Grev Rosens første Forslag af 1845 til et Jernbanesystem for S verrig var der af Hensyn til Landets Forsvar optaget en Hovedlinie til Centralfæstningen Karlsborg, men i alle Planer fra de følgende Aar var en saadan Forbindelse med Fæstningen ladt ude, idet man antog torsvarsvæsenets Fordringer med Hensyn til Adgang til Fæstningen til- fredsstillede ved dens Beliggenhed ved Vettern, ved de Vandveje, der udgaa fra denne og ved de Jernbaner, der efterhaandnn vilde komme til at berøre de to store Søer, Gøtakanalen osv. paa saa mange Steder; alene Statsbanerne vilde komme i Berøring med Søerne ved Jønkøping, Asker- sund, Karlstad og Kristinehamn og skjære Gøtakanalen 2 Gange. Først da de oprindeligt bestemt# Statsbaner i 1873 omtrent vare fuldførte, optog Regjeringen Planen til at sætte Centralfæstningen i For- bindelse med vestre Stanibane ved en Statsbane, hvortil den var bleven opfordret af Chefen for Landforsvarsdepartementet, der i sin Indstilling navde udtalt, at Vandvejene, hvorved Fæstningen stod i Forbindelse med Jernbanenettet, ikke vare tilstrækkelige, hyppigt ubrugelige, hvad der i Krigstid kunde have de allerfarligste Følger; en Sidebane til vestre 8tambane vilde derimod sætte Fæstningen i let og sikker Forbindelse med de 3 Jernbaneknudepunkter, Falkøping, Laxå og Hallsberg. Regjeringen havde derefter ladet 3 Linier fra Karlsborg foreløbigt undersøge, nemlig til Skøfde, til Waring og til Tørreboda, der i Hen- seende til Længde og Bekostning ikke afvege meget fra hverandre, men hvoraf den første burde foretrækkes, fordi den i Fredstid vilde faa størst Trafik, og fordi den i Krigstid vilde ligge godt dækket ved en, N. for den liggende Række Søer. Banen Skøfde—Karlsborg vilde efter Planen blive 5,8 Miil (44 km.) lang, og anlagt som de øvrige Stambaner, men med noget mindre Materiel, koste 2,946,000 Kr. Til yderligere Undersøgelser og til for- beredende Arbejder foreslog Regjeringen at der for 1875 bevilligedes 50,000 Kr., og skjøndt Stats-Udvalget fraraadede Forslaget, fordi An- læget af østre Stanibane endnu ikke vilde være afsluttet i 1875, saa at der skulde arbejdes paa flere Steder, og fordi der i Mellemsverrig netop