Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

377 paa den Tid var saamange private Baner under Arbejde, — saa vedtog Rigsdagen dog den 2/s 73 Regjeringens Forslag. Paa hver af de følgende Rigsdage, i 1874 og 75, foreslog Re- gjeringen at der fil Fortsættelse og Fuldførelse af Banen bevilligedes 1,500,000 Kr., og begge Gange vedtoges Forslaget, saaledes at Banen allerede den 27/7 76 kunde aabnes for almindelig Trafik. II. Den søndre Stambane. Lige saa enige som Alle vare om at en Hovedbane burde føres til Gøteborg paa Grund af denne Byes Betydning som Udførselshavn, lige- saa enig var man om at Endepunktet for en anden Hovedbane burde være Malmø, der dengang vel ikke var den betydelige By som nu, men som a ar det Punkt, gjenneni hvilket Forbindelsen over Danmark med det øvrige Europa naturligt maatte finde Sted. I de tidligere omtalte Planer af 1845 og 52 var der derfor ogsaa en Bane fra Malmø mod N., og i Regjeringens den 16/n 53 forelagte Plan var ligeledes optaget en Hovedbane Malmø—Stockholm; den 18/n □4 vedtog Rigsdagen, at den nævnte Bane skulde anlægges som Stats- bane og bevilligede til dens Paabegyndelse fra Malmø mod N. 1,500.000 Kr. for Aarene 1855-57. I Mai Maaned 1855 paabegyndtes Arbejdet, og inden Udgangen af 1856 var den første Strækning, Malmø—Lund, 2,i Miil (16 km.), aabnet for Trafik. Vedtagelsen af Banens Retning længere mod N. gik imidlertid ikke saa let som den sydlige Begyndelse. Den tidligere omtalte Commission af 1855 havde i sin Betænkning deelt Banen Malmø—Stockholm i to Dele, hvoraf den sydlige Deel, søndre Stambane, skulde gaa til Fal- køping, kun med en Sidebane forbindes med det før den indre Sam- færdsel saa 'vigtige Punkt Jønkøping, og i det Hele taget have en mere vestlig Beliggenhed end den senere fik, idet den skulde gaa V. om linja-Sø, o-ver Agghult, Ljungby, Vernamo til Axamo, det vil sige følge den saakaldte Lagaå-Linie. Efter de anstillede Undersøgelser vilde Banen blive c. 44 Miil (330 km.) og koste c. 191/* Mill. Kr. Oberst Ericson tiltraadte i sin Seperaterklæring (af 18/n 56) fuldstændigt dette Forlag, der ogsaa optoges i Regjeringens, forelagt Rigsdagen den 28/n 56, og til hvis kiaftige Paabegyndelse, der forlangtes en meget betydelig Bevilling. Rigsdagen 18 Az forkastede vel flere Forslag om en forandret Retning for denne Deel af søndre Stambane, saasom at lade den for- grene sig i Skaane til Ystad og Helsingborg, eller at føre den længere mod 0. over Eksjø og Wexiø, men vilde paa den anden Side ej heller