Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
hvorfor der forlangtes et ikke ringe Beløb til Arbejdets Begyndelse;
Statsudvalget paa Rigsdagen 1856/s7 indstillede ogsaa, at der skulde
bevilliges 1 Milt Kr. til at begynde paa Arbejdet mellem Grændsen og
Arvika, men Rigsdagen bestemte, at dette Arbejde foreløbigt skulde op-
sættes, uagtet der ved det nævnte Banestykkes Anlæg vilde være vundet
meget, da der fra Arvika er en Vandforbindelse gjennem Søerne og By-
elven til Venern, der er tilstrækkelig til Transport af de vigtigste Pro-
ducter, Jern, Træ og Kornvarer, der komme den Vej.
Commissionen af 1858 gik i sin Betænkning ud fra, at Endepunk-
terne for Stambanen (Porla og Eda Glasværk) allerede vare bestemte,
og at den skulde passere følgende Punkter: Degerfors, for at berøre
Møckeln Sø, — Kristinehamn ved Venern, der er i Forbindelse med
Filipstad og Karlskoga ved Jernbaner og Vandveje, — Karlstad som
Provindsens Hovedstad, — Fryken-Søerne med deres udstrakte Vand-
forbindelser, — samt Arvika, og derved vilde Retningen i sine Hoved-
træk være fastslaaet; Commissionen lagde ogsaa megen Vægt paa et
snarligt Anlæg af Strækningen Grændsen—Arvika. Da Terrainet ikke
er heldig for Jernbaneanlæg, især paa enkelte Strækninger, og bl. a.
kræver store Broanlæg (f. Ex. over Clara- og Nors-Elfv), vilde Be-
kostningen blive meget større end tidligere beregnet (see S. 370), nemlig
for den 28,o Miil (211 km.) lange Bane ialt 19,941,863 Kr.
I de nærmeste Aar efter 1856 samledes alle Kræfter paa at frem-
skynde Anlæget af vestre og søndre Stambane, hvorfor Arbejdet paa den
nordvestre blev skudt tilside, indtil Regjei'ingen i 1862, da vestre Stani-
bane var færdig, paany optog Sagen, og i et Forslag af 25/n 62 til Rigs-
dagen fremhævede, at Tiden til at begynde paa denne Stambane nu
syntes at være kommen, idet der nu ogsaa paa norsk Side var fuldført
en Bane til Kongsvinger; der var ogsaa stor Interresse for Baneanlæget,
hvortil bl. a. Beboerne i Wermland havde tilbudt at give prunden gratis,
medens der fra Ørebro Län var andraget om snarlig Paabegyndelse paa
Anlæget, der vilde faa stor Betydning for Lånets Jernindustri. Da der
ikke var fuld Enighed om Banens mellemste Dee] foreslog Regjeringen,
at der begyndtes ved begge Endepunkter, og at der bevilligedes 3,010,000
Kr. for 1864—66, hvoraf til Linien Porla—Degerfors—Kristinehamn
2,410,000, til Grændsen—Arvika 600,000 Kr.; den sidste Bevilling
skulde dog vær^ afhængig af, hvorvidt det norske Storthing bevilligede
Penge til Banen Kongsvinger—Grændsen.
Stemningen paa Rigsdagen 1862 63 var i det Hele taget for at faa
Anlæget fremmet hurtigere end af Regjeringen foreslaaet, og der stil-
hedes endog Forslag om at bevillige det hele Beløb eller 9,422,000 Kr.
for at fuldføre de to nævnte Banestykker, men Statsudvalget fraraadede
dog dette og indstillede, at der til Grændsen—Arvika kun bevilligedes