Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

382 de af Regjeringen foreslaaede 600,000 Kr. (og paa den dertil knyttede Betingelse), men derimod til Porla—Kristinehamn den hele Overslags- sum med Fradrag af Udgiften til Expropriation (193,900 Kr.) eller 5,374,000 Kr., altsaa ialt til nordvestre Stambane 5,974,000 Kr.; end- videre anbefalede Udvalget at opfordre Regjeringen til at foretage nye Undersøgelser for Strækningen Kristinehamn—Arvika. Den 14/o 63 til- traadte Rigsdagen denne Indstilling med Tilføjelse, at der endnu kunde anvendes en Renteindtægt (paa c. 400,000 Kr.), der muligen kunde ind- vindes af Statslaanefondet. I den treaarige Periode 1864—66, for hvilken Bevillingen var givet, skred Arbejderne ret rask frem, og inden dens Slutning var det første korte Stykke Grændsen—Charlottenberg aabnet for Trafik (dets Drift overtoges foreløbigt af Bestyrelsen for den norske Bane Kongsvinger— Grændsen, der samtidigt var fuldført), ligesom hele Strækningen Laxå— Kristinehamn (ved den endelige Udarbejdelse var nemlig til Udgangs- punkt paa vestre Stambane valgt Laxå istedetfor Porla). Ifølge ovennævnte Opfordring fra Rigsdagen lod Regjeringen fore- tage nye Undersøgelser om den manglende Deel af Linien, hvoraf Re- sultatet var, at der kunde vælges mellem følgende 2 Liniier: Kristinehamn—Wäse—Karlstad—nedra Fryken—.Arvika, 14,8 Miil (111 km.) 11,770,000 Kr. Kristinehamn—Norum—mellem nedra og mellan Fryken—Arvika, 15,i Miil (114 km.) 12,920,000 Kr. (Karlstad-Linien var-af Commissionen af 1858 kun beregnet til 10,519,866 Kr., men var nu bleven kostbarere, fordi der var beregnet mere Materiel og forøget Arbejde for at skaffe bedre Krumnings- og Stignings-Forhold). Jernbanebestyrelsen havde erklæret sig for den første Linie, fordi den var billigst at anlægge og drive, men ikke bestemt fraraadet den anden, Norum-L in i en, der anbefaledes af Wermlands Landsthing, især naar der kunde blive anlagt en Bane Norum—Filipstad, for hvilket Anlæg der virkedes i den paagjældende Egn. I sit Forslag til Rigsdagen (af V12 65) om Bevilling for 1867 frem- hævede Regjeringen de store Offre, Norum-Linien vilde kræve, deels til Anlæget, deels til Tilskud til Sidebanen, uden at denne til Erstatning vilde give nogen Forøgelse af Trafiken, eller være af stor Betydning for Bjergværkernes Transporter, thi for disse havdes allerede gode For- bindelser ad Vandveje og Jernbaner over Kristinehamn til Vettern; til de gode Vandforbindelser, der findes i Verniland, havde Staten ogsaa allerede bidraget meget. Da endvidere en Bane til Karlstad, Provind- sens Hovedstad med livlig Handel, en Bank osv., dog tidligere eller senere vilde blive nødvendig, foreslog Regjeringen, at Karlstad-Linien