Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

383 valgtes, og at der for 1867 bevilligedes 1/s af Overslagssummen eller 3,924,000 Kr. For den anden Strækning af Stambanen foreslog Re- geringen eii Bevilling paa 2,900,000 Kr. eller det nødvendige Beløb for at fuldføre Afdelingen Arvika—Grændsen. Det sidste Forslag tiltraadtes af Rigsdagen, hvorimod det første fremkaldte megen Uenighed og mange Forhandlinger; der stilledes For- slag i de fbrskjeiligste Retninger, saaledes at bygge hele Banen færdig strax, eller kun bevillige Penge til en mindre Deel, eller slet Intet be- villige, men kræve nye Undersøgelser; i Stats-Udvalgets Betænkning fremhævedes, at Norum—Linien krævede Sidebaner, hvis Anlæg endnu var meget usikker, og at man derfor maatte betragte de to Linier for sig alene, og saa burde Karlstad-Linien foretrækkes. Fremfor alle andre Stambaner har denne politisk Betydning ved at forbinde de to Lande og deres Hovedstøder, og det er derfor Statens, ikke de locale Inter- resser, der særligt skulle varetages, og i saa Henseende vilde den syd- ligere Linie allerede være at foretrække, selv om den gav noget mindre local Trafik; men ogsaa i den Retning vilde Karlstad-Linien vist være heldigst efter Udvalgets Mening, uagtet den imod den almindelig ved- tagne Regel gaaer langs Venern og langs Claraelfv paa en lang Stræk- ning, men det har altid tidligere været anseet for nødvendigt her at gjøre en Undtagelse fra denne Rege], især af Hensyn til Karlstad. Ud- valget indstillede derfor og Rigsdagen vedtog det den 11/ö 66, at vælge Karlstad-Linien, men at der paa Grund af Finantsernes Tilstand kun bevilligedes 500,000 Kr. til forberedende Arbejder i 1867, saaledes at der ialt til nordvestre Stambane blev bevilliget 3,400,000, istedetfor de af Regjeringen forlangte 6,824,000 Kr. Hovedretningen for nordvestre Stambane var altsaa fastslaaet, og den oprindelig foreslåede valgt, saaledes at Forslag cg*Forhandlinger i de følgende Aar hovedsageügen kun drejede sig om, hvormeget der skulde bevilliges til Arbejdets Fortsættelse. I 1867 foreslog Regjeringen, at der for 1868 bevilligedes 5,253,000 Kr., for at Banen kunde blive fuldført senest i 1870, men Rigsdagen — paa hvilken der atter stilledes Forslag om kun at bevillige Penge til den Deel af Banen, hvorom der var fuld Enighed, — vedtog 14/5 67, at nedsætte Beløbet til 2 Mill. Kr. eller den forventede Indtægt af de andre Statsbaner, men hvis denne skulde blive større, kunde Regjeringen ogsaa disponere derover. For 1869 indskrænkede Regjeringen sig til 10/i 68 at søge en saa stor Bevilling, nemlig 4,650,000 Kr. at Banen nu kunde fuldføres i 1871, men Rigsdagen nedsatte atter Beløbet og bevilligede (Vs 68) kun 3,090,000 Kr. eller Vs af det endnu nødvendige Beløb til Banens Fuld- førelse.