Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

384 I de to Aar var Arbejdet paa Grund af de knappe Bevillinger ikke rykket meget fremad, men der var foretaget nye Undersøgelser, hvorved det var lykkedes at finde en noget sydligere Linie, der vilde blive 0,4 Miil (3 km.) kortere, 575,340 Kr. billigere og faa bedre Stignings- og Krumningsforhold, men som ikke vilde berøre Fryken-Søerne, og derfor nødvendiggjorde en 0,4 Miil (3 km.) lang Sidebane Kil — Fryksta til Søerne, der dog kun vilde koste 250,000 Kr. og kun krævede en begrændset Drift, nemlig naar Søerne ikke vare tilfrosne. I sin Henvendelse til Rigsdagen den 12/i 69 anbefalede Regjeringen denne Linie og foreslog en Bevilling for 1870 paa Halvdelen af den manglende Anlægscapital eller 3,100,000 Kr., og 1/ö 69 sluttede Rigs- dagen sig til dette Forslag. Den vedtog iøvrigt ogsaa, at det til Side- banen beregnede Beløb (250,000 Kr,) kunde benyttes til at understøtte et privat Selskab, der vilde anlægge en privat Jernbane fra nordvestre Stambane forbi Fryken-Sø til Dejefors ved Clara-Elfv, hvis Selskabet kunde sikkre Anlægets Udførelse inden Novbr. Maaned 1869, men da dette ikke skeete, bortfaldt Spørgsmaalet om Tilskud. Ifølge de af Regjeringen den 21/i 70 meddeelte Oplysminger til Rigs- dagen, manglede der ifølge det oprindelige Overslag til Banens Fuld- førelse endnu 3,080,000 Kr., og med Fradrag af hvad derr var besparet ved den nye Linie c. 2,760,000 Kr., hvorfor Regjeringen foreslog dette Beløb bevilliget, dog saaledes at 1,600,000 Kr. allerede i 1870 kunde benyttes for at fremskynde Arbejdet. Dette Forslag vedtoges af Rigs- dagen 13/5 70, som derimod forkastede et andet af Regjeringen stillet For- slag om en Bevilling paa 250,000 Kr. til Anskaffelse af Materiel ud over hvad der var bestemt for denne Bane. Hvorledes Anlæget af Banen efterhaanden er skredet fremad, vil sees af Tabel XI, hvoraf fremgaaer, at den sidste Baneafdeling Karlstad— Arvika, og dermed den 3die af de svenske Stambaner den 19de Juni 1871 overgaves til almindelig Trafik. Det hele Anlæg afsluttedes dernæst det følgende Aar, da den lille Sidebane Kil—Fryksta den 15de Juni 1872 aabnedes for Trafik. IV. Den østre Stambane. Et af Hovedformaalene for denne Bane er at tilvejebringe en directe Forbindelse mellem Stockholm og en Havn i det sydligste Sverrig, og et dertil sigtende Baneanlæg var optaget allerede i Grev Rosens Forslag af 1845, ligesom i General Akrells af 1852; ogsaa i Regjeringens Plan af 1853 fandtes den, og samme Aar erkjendte Rigsdagen, at en Jern- baneforbindelse mellem Stockholm og Malmø henhørte til de Anlæg,