Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

386 Først i Aaret 1862, da vestre Stambane var fuldført og den sidste Bevilling til den søndre blev forlangt, optog Regjeringen Spørgsmaalet- om at paabegynde den østre, og i sin Skrivelse af 25/n 62 til Rigsdagen 1862/63 foreslog den at fastslaa den ovenfor angivne Linie og begynde Anlæget af denne med Strækningen Katrineholm—Norrkøping, hvortil Commissionen havde beregnet 4,934,053 Kr.; ved nyere Undersøgelsel' havde det imidlertid viist sig, at den kunde bygges 800,000 Kr. billigere, og Regjeringen foreslog derfor en Bevilling paa 4,135,000 f°r 1864 —66. Rigsdagen (hvor der iøvrigt ogsaa var foreslaaet at lægge Banen længere mod 0.) vedtog Regjeringens Forslag, dog med en Nedsættelse i Bevillingen til 4,030,000 Kr., idet der var fradraget den Sum, der var beregnet til Expropriation eller 105,700 Kr. Arbejdet blev derefter paabegyndt, og den 3/7 66 aabnedes hele Strækningen for offentlig Trafik. Spørgsmaalet om Banens Fortsættelse hvilede nu i længere Tid, idet de følgende Aars knappe Bevillinger saagodtsom udelukkende be- nyttedes til at fremme Arbejderne paa nordvestre Stambane, men paa flere Rigsdage stilledes der dog Forslag til større eller mindre Bevillinger for at fortsætte Arbejdet. Paa Rigsdagen 1865/e6 blev der saaledes foreslaaet at stille den til Banens Fuldførelse nødvendige Sum paa c. IOV2 Mill. Kr. til Regjeringens Raadighed for at benyttes efter Behov og til de Tider, der af Regjeringen bestemtes; Forslaget motiveredes bl. a. ved at Banens Retning allerede var bestemt, at Banens Betydning for vedkommende Provindser altid var fremhævet som meget stor, at den vilde gjøre det muligt at tilbagelægge Vejen mellem Malmø og Stockholm paa een Dag, og ikke tvinge Beboerne S. for Nåssjø, der ville til Stockholm til at rejse V. om Vettern, osv. Rigsdagen forkastede dog dette og lignende Forslag paa nogle følgende Rigsdage. I 1869 fremkom paa Rigsdagen det tidligere omtalte Forslag (see S. 318) om at overlade Bygningen af denne og nordre Stambane til privat Entreprise, et Forslag, som Rigsdagen dog ikke gik ind paa. I 1870 var Restbeløbet for at fuldføre nordvestre Stambane kun 2,760,000 Kr., og da Regjeringen antog, at der nu kunde anvendes et større Beløb for at fortsætte Jernbaneanlægene, foreslog den den 21/i 70 en Bevilling paa 2,590,000 for 1871 til østre og nordre Stambane, som af Rigsdagen dog nedsattes til 2,000,000 Kr. og med Halvdelen for hver af de to Baner, Forslag vare atter stillede paa denne Rigsdag om at furlægge Banen længere mod 0., om at overlade Anlæget til Private og om at bygge den smalsporet, men alle disse Forslag forkastedes. Paa de følgende Rigsdage fra 1871 til 74 bevilligedes uden Ind- skrænkning de af Regjeringen forlangte Beløb til Stambanens Fortsæt- telse og Fuldførelse. Beløbene bevilligedes i Forbindelse med Bevillin- gerne til Arbejder paa nordre Stambane, uden at der var fastsat nogen