Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

387 bestemt Fordeling mellem de to Stambaner, og de paa Oversigten over Bevillingerne til Stambanerne opførte Beløb til nordre og østre Stambane (se Tabel X) ere derfor ogsaa opførte efter et Skjøn. Det oprindelige Overslag (af 1870) for den største Deel af disse to Baner blev over- skredet med en samlet Sum af 4,300,000 Kr. Rigsdagen 1874 bevilligede imidlertid det sidste Beløb til Banens Fuldførelse, og efter at Arbejdet paa Banen, der havde hvilet siden 1866, var gjenoptaget i 1871, skred det rask fremad, som det frem- gaaer af Tabel XI, saalédes at hele østre Stambane den 23de Novbr. 1874 var overgivet til Trafik. V. Den nordre Stambane. ■A. Fra Stockholm til Gefle—Dala-Banen (Storvik). For de 4 hidtil omtalte Stambaners Vedkommende var Regjering. Rigsdag og den offentlige Mening omtrent strax enige ikke blot om Banernes Hovedretning men ogsaa om de Hovedpunkter, enhver Bane skulde berøre, og kun om enkelte Strækninger var der en bestemt Me- ningsforskjel, saaledes om vestre Stambanes Anlæg N. eller S. for Ma- laren, om Lagaå- eller Nässje-Linien paa søndre og om Karlstad- eller Norum-Linien paa nordvestre Stambane. Om nordre Stambane vare Meningerne derimod ganske anderledes deelte og stode i lang Tid skarpt mod hverandre, hvoraf en Mængde Forhandlinger og forskjellig- artede Afgjørelser vare en Følge. I Grev Rosens Forslag af 1845 var optaget en Hovedbane fra Stockholm lige mod N. over Upsala til Gefle med to betydelige Side- baner mod V. (Upsala—Ørebro og Gefle—Forsbacka ved Runn-Sjø, og en lignende Hovedbane, dog uden Sidebaner, fandtes i Genera] Akrells og Regjeringens Plan i 1853. Ogsaa Commissionen af 1855 anbefalede en lignende Bane, kun med den Forskjel, at den af Hensyn til den vestre Stambane, som den skulde følge paa den første Strækning til Giresta, var lagt V. for Sigtuna-Fjord. Det var først Oberst Ericson, der i sin Betænkning af 1856 til- raadede en betydelig og indgribende Forandring i denne Stambanes Ret- ning; da han anbefalede at lægge vestre Stambane S. for Mähren, kunde den nordre altsaa gives den oprindelig bestemte Retning, directe mellem Stockholm og Upsala, 0. for Sigtuna-Fjord, men en Fortsættelse fra Upsala mod N. til Gefle vilde derimod ikke medføre de Fordele, som en Bane, der fra Upsala svinges mod V. og over Sala føres til et Punkt omtrent midt paa Gefle—Dala-Banen, især naar der til denne løjes en Sidebane fra Sala mod Hjelmarens vestlige Ende. Selve Stam