Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

388 banen var af Oberst Ericson beregnet til en Længde af 27,o Mnl (203 km.) og en Bekostning af 13,300,000 Kr. (see S. 370). Regjeringen tiltraadte i sit Forslag til Rigsdagen af 28/n 56 fuld- stændigt denne Plan, men ansaa det dog for rettest foreløbigt at ind- skrænke sig til Banen til Sala og tillige udelade Sidebanen ; Stambanen skulde da fuldføres til Upsala i 1856—60 (hvortil Bevilling blev for- langt), til Sala i 1861—63 og først i sin hele Længde omtrent 186J. Stats-Udvalget paa Rigsdagen fremhævede, at Banen Upsala—Sala vilde overskjære flere af de nuværende Transportveje, fra Sala mod N. vilde den følge den nuværende Hovedretning for Trafiken og tilvejebringe en heelt ny Forbindelsesvej, der vilde trække en stor Trafik fra de nord- lige Provindser til Hovedstaden og det øvrige Land, men at et nødven- digt Tillæg til denne Bane var den af Oberst Ericson anbefalede Side- bane fra Sala mod SV., der vilde forene de nordlige Provindser med de vestlige og med Norge, der vilde faa en heldig Beliggenhed mellem et agerdyrkende Land (mod 0.) og en Bjergværksegn (mod V.) og saa- ledes kunne vente en betydelig Godstransport, der for de svenske Baner dog altid maa blive Hovedsagen; Udvalget indstillede derfor, at Side- banen optoges blandt Statsbanerne og at der allerede for 1858-60 be- villigedes 4,800,000 Kr. til Anlæg af Strækningen Stockholm—Upsala. Rigsdagen sluttede sig ogsaa til den af Regjeringen foreslaaede Linie, men vedtog at udsætte Anlægets Paabegyndelse indtil videre af Hensyn til de Krav, der fra andre Sider stilledes til Bevillingerne til Jernbane- arbejder. , Endskjøndt Anlæget var udsat, vare Regjenng og Rigsdag dog enige onAinien Upsala—Sala o. v., men udefra rejstes derimod flere Indsigelser mod den, bl. a. at den vilde gjennemskjære en ufrugtbar, svagt befolket Egn, »hvor man paa hele Miil ikke trætter en Menneske- bolig; dernæst at dens Anlæg vilde blive kostbar, fordi den vilde skjære alle Udløberne fra det, S. for Dalelfv liggende Højdeparti; endvidere at den ikke kunde ventes at ville faa nogen stor Trafik, osv., saa at det vilde være at foretrække at lægge Stambanen længere mod S. og fra den føre Stats- eller private Sidebaner mod N. f. Ex. til Gefle, Falun, Linde, Nya Kopparberg o. fl. Steder. Den af Regjeringen den 2% 58 nedsatte Commission fik da ogsaa det Hverv at undersøge Retningen for nordre Stambane, og i sin Be- tænkning udtalte den sig saaledes derom: Den Landsdeel, hvori Banen skal anlægges, er tildeels ret vel forsynet med Forbindelsesveje, idet den mod N. har Gefle-Banen, mod 0. Havet, mod S. Malaren og Hjel- maren med Sigtuna-Fjord og Strømholms-Kanal, og mod V. en privat Bane op til Nora fra Hjelmaren; hertil maa der ved Bestemmelse af Baneretningen tages særligt Hensyn. Agerbrugsproducter, Manufaktui-