Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
389- og andre indførte Varer ville vel give Anledning ti] nogle Transporter, især fra S. til N., men Hovedtransporterne ville blive fra de rige Bjerg- værksegne mod V. og tildeels fra Skovene i en enkelt Kgn (Dalarne), men hvorvidt disse tunge og mindre værdifulde Producter ville benytte Jernbanen og ikke foretrække den billigere, om end langsommere Sø- transport bliver dog altid tvivlsomt. I ethvert Tilfælde vil en enkelt Stambane neppe tilfredsstille Bjergværkerne, thi dertil ligge disse for spredte, men man bør søge at føre Banen saavidt muligt tæt ved og langs med Bjergværksdistrictet, og derpaa føre korte Sidebaner op i dette. I Overeensstemmelse hermed stillede Comm. følgende Forslag: Imellem Stockholm og Sala kunde vælges en Linie over Øresundsbro — med Sidebane til Upsala — til Altuna og Sala, eller Linien over Up- sala og Sala, og da Længde og Bekostning omtrent ere eens, bør den sidste vælges, da den vil faa Trafik fra Egnen 0. og N. for Upsala, og fra denne til Sala gaa gjennem en Egn, der er vel skikket til Udvikling i mange Retninger. Fra Sala foreslaaes Banen ført over Brovallen til Gefle-Banen enten til Robertsholm eller mere vestlig over Avesta og Hedemora til Korsnäs; ogsaa disse to Linier blive omtrent lige lange, den sidste noget billigere, men den første bør dog foretrækkes, fordi den giver kortest Vej til Havnen Gefle og for den hele norrlandske Trafik mod S., ligesom den ogsaa berører rige Bjergværksdistrikter. Comm.’s Linie bliver saaledes Stockholm—Upsala—Sala—Brovallen— Robertsholm, beregnet til en Længde paa 29,o Miil (218 km.) og en Bekostning paa 16,131,477 Kr., der dog kunde nedsættes til c. 15 Mill., hvis man paa den nordlige Deel tillod stærkere Stigninger. Comm. havde dernæst undersøgt en Forbindelseslinie mellem nordre og vestre Stambane, og som en saadan anbefalet Brovallen—Engelsberg (paa Norbergs Jernbane)—Linde—Frøvi, der for Bjergværksdriften vilde være meget heldig (bl. a. ved at berøre den store Rosvalen-Sø, der strækker sig op mod Nya Kopparberg), ligesom ved at forkorte Vejen mellem de nordlige Egne og Vestsverrig (fra Stambanen til Hallsberg vilde Banen blive c. 20 Miil, medens Vejen mellem de samme Punkter over Stockholm blev c. 47 Miil). Endelig undersøgte Comm. en even- tuel Fortsættelse af Gefle—Dala Banen fra Falun op i Dalarne, enten til Insjøn eller til Forshufvud, og foretrak deraf den sidste, der med en Længde af kun c. 2,4 Miil vilde aabne en Forbindelse paa over 14 Miil ind P Landet ved Dalelfv, Silian- og Orsa-Sø. Regjeringen forelagde dog intet Forslag om nordre Stambane paa den følgende Rigsdag 1859—60, og nogle paa Rigsdagen fremsatte pri- vate Forslag bleve ikke fremmede. I 1862 indkom der derimod et Andragende til Regjeringen om, at enten Staten skulde bygge Banen Stockholm—Upsala eller overdrage