Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
389-
og andre indførte Varer ville vel give Anledning ti] nogle Transporter,
især fra S. til N., men Hovedtransporterne ville blive fra de rige Bjerg-
værksegne mod V. og tildeels fra Skovene i en enkelt Kgn (Dalarne),
men hvorvidt disse tunge og mindre værdifulde Producter ville benytte
Jernbanen og ikke foretrække den billigere, om end langsommere Sø-
transport bliver dog altid tvivlsomt. I ethvert Tilfælde vil en enkelt
Stambane neppe tilfredsstille Bjergværkerne, thi dertil ligge disse for
spredte, men man bør søge at føre Banen saavidt muligt tæt ved og
langs med Bjergværksdistrictet, og derpaa føre korte Sidebaner op i dette.
I Overeensstemmelse hermed stillede Comm. følgende Forslag:
Imellem Stockholm og Sala kunde vælges en Linie over Øresundsbro —
med Sidebane til Upsala — til Altuna og Sala, eller Linien over Up-
sala og Sala, og da Længde og Bekostning omtrent ere eens, bør den
sidste vælges, da den vil faa Trafik fra Egnen 0. og N. for Upsala, og
fra denne til Sala gaa gjennem en Egn, der er vel skikket til Udvikling
i mange Retninger. Fra Sala foreslaaes Banen ført over Brovallen til
Gefle-Banen enten til Robertsholm eller mere vestlig over Avesta og
Hedemora til Korsnäs; ogsaa disse to Linier blive omtrent lige lange,
den sidste noget billigere, men den første bør dog foretrækkes, fordi
den giver kortest Vej til Havnen Gefle og for den hele norrlandske
Trafik mod S., ligesom den ogsaa berører rige Bjergværksdistrikter.
Comm.’s Linie bliver saaledes Stockholm—Upsala—Sala—Brovallen—
Robertsholm, beregnet til en Længde paa 29,o Miil (218 km.) og en
Bekostning paa 16,131,477 Kr., der dog kunde nedsættes til c. 15 Mill.,
hvis man paa den nordlige Deel tillod stærkere Stigninger.
Comm. havde dernæst undersøgt en Forbindelseslinie mellem nordre
og vestre Stambane, og som en saadan anbefalet Brovallen—Engelsberg
(paa Norbergs Jernbane)—Linde—Frøvi, der for Bjergværksdriften vilde
være meget heldig (bl. a. ved at berøre den store Rosvalen-Sø, der
strækker sig op mod Nya Kopparberg), ligesom ved at forkorte Vejen
mellem de nordlige Egne og Vestsverrig (fra Stambanen til Hallsberg
vilde Banen blive c. 20 Miil, medens Vejen mellem de samme Punkter
over Stockholm blev c. 47 Miil). Endelig undersøgte Comm. en even-
tuel Fortsættelse af Gefle—Dala Banen fra Falun op i Dalarne, enten
til Insjøn eller til Forshufvud, og foretrak deraf den sidste, der med en
Længde af kun c. 2,4 Miil vilde aabne en Forbindelse paa over 14
Miil ind P Landet ved Dalelfv, Silian- og Orsa-Sø.
Regjeringen forelagde dog intet Forslag om nordre Stambane paa
den følgende Rigsdag 1859—60, og nogle paa Rigsdagen fremsatte pri-
vate Forslag bleve ikke fremmede.
I 1862 indkom der derimod et Andragende til Regjeringen om, at
enten Staten skulde bygge Banen Stockholm—Upsala eller overdrage