Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
Anlæget til Private, men at det da forinden maatte blive afgjort, om
Banen skulde føres 0. eller V. for Sigtuna-Fjord. Regjeringen nedsatte
derfor paany (den 7/s 62) en Commission til at undersøge Retningen for
nordre Stambane, og i sin den 17/e 62- indgivne Betænkning udtalte Comm.
sig paa en fra de tidligere Forslag væsentlig forskjellig Maade.
Comm. gik ud fra, at der intet var til Hinder for at lægge Banen
i Nærheden af Målaren, idet Transport ad Søvej og ad Jernbane supplere
hinanden, og ved at trække Banen længere mod S. vilde de frugtbare
Egne i den sydlige Deel af Upland og Vestmanland faa en lettere Af-
sætning baade til Stockholm og til Bjergværksdistrikterne, ligesom de
vilde faa en Forbindelse med Skovegne, hvortil de nu trænge; Comm.
forkastede derfor de to tidligere foreslaaede Linier (over Upsala til
Sala eller over Øresundsbro til Sala) og anbefalede Linien Stockholm
—Øresundsbro (med Sidebane til Upsala)—Sevalla—Sala, der vilde
blive omtrent lige saa billig, men vel noget længere, hvad der dog atter
vilde indvindes paa den kortere Sidebane, der nu skulde udgaa fra Se-
valla over Westerås og videre mod S. V. Som Endepunkt for Banen
fra Sala mod N. havde været anbefalet Storvik, Robertsholm eller Kors-
" näs, hvoraf det første især var fremhævet af Oberst Ericson som et
Hovedpunkt for Omsætningen med det store Norrland, idet der fra Stor-
vik udgaaer en Hovedvej over Ockelbo mod N. og N. V. Comm. antog
derimod, at en let Forbindelse med Dalarne var af større Betydning,
idet Norrland især trængte til gode Forbindelser gjennem Floddalene
til Østersøen, medens Dalarne krævede en stor Tilførsel af Kornvarer
og en let Udførsel for en Mængde Producter af Huusflid og fra Skovene,
for Jern, Jernmalm, Kobber osv. Den anbefalede derfor som Endepunkt
Korsnäs, og dens Linie blev altsaa Stockholm—Øresundsbro (Sidebane
til Upsala)—Sevalla (Sidebane til Westerås og videre)—Sala—Brovallen
—Korsnäs.
Dette nye Forslag, der i selve Commissionen kun var et Fleertals-
Forslag, fremkaldte ogsaa en Deel Uenighed iblandt Statsraadets Med-
lemmer, men Resultatet blev dog, at Regjeringen optog denne Plan i
sit Forslag af 25/u 62 til Rigsdagen og forlangte en Bevilling paa hen-
imod 6 Mill. Kr. til Banen Stockholm—Øresundsbro—Upsala, men som
det kunde ventes, stilledes der paa Rigsdagen flere Forslag om at vælge
en anden Retning, og blandt disse var dei’ eet, der skulde være et
Mæglingsforslag, og som gik ud paa at beholde Banen til Üpsa]a 0. foi
Sigtuna-Fjord og fra et Punkt, Kålhammer, paa denne Bane føre en
Bane mod V., der vilde træffe den tidligere foreslaaede Linie ved Gran.
Rigsdagens Stats-Udvalg optog denne Plan og indstillede, at der bevil-
ligedes c. 4x/2 Mill. Kr. til Strækningen Stockholm—Kålhammer—Gran,