Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

390 Anlæget til Private, men at det da forinden maatte blive afgjort, om Banen skulde føres 0. eller V. for Sigtuna-Fjord. Regjeringen nedsatte derfor paany (den 7/s 62) en Commission til at undersøge Retningen for nordre Stambane, og i sin den 17/e 62- indgivne Betænkning udtalte Comm. sig paa en fra de tidligere Forslag væsentlig forskjellig Maade. Comm. gik ud fra, at der intet var til Hinder for at lægge Banen i Nærheden af Målaren, idet Transport ad Søvej og ad Jernbane supplere hinanden, og ved at trække Banen længere mod S. vilde de frugtbare Egne i den sydlige Deel af Upland og Vestmanland faa en lettere Af- sætning baade til Stockholm og til Bjergværksdistrikterne, ligesom de vilde faa en Forbindelse med Skovegne, hvortil de nu trænge; Comm. forkastede derfor de to tidligere foreslaaede Linier (over Upsala til Sala eller over Øresundsbro til Sala) og anbefalede Linien Stockholm —Øresundsbro (med Sidebane til Upsala)—Sevalla—Sala, der vilde blive omtrent lige saa billig, men vel noget længere, hvad der dog atter vilde indvindes paa den kortere Sidebane, der nu skulde udgaa fra Se- valla over Westerås og videre mod S. V. Som Endepunkt for Banen fra Sala mod N. havde været anbefalet Storvik, Robertsholm eller Kors- " näs, hvoraf det første især var fremhævet af Oberst Ericson som et Hovedpunkt for Omsætningen med det store Norrland, idet der fra Stor- vik udgaaer en Hovedvej over Ockelbo mod N. og N. V. Comm. antog derimod, at en let Forbindelse med Dalarne var af større Betydning, idet Norrland især trængte til gode Forbindelser gjennem Floddalene til Østersøen, medens Dalarne krævede en stor Tilførsel af Kornvarer og en let Udførsel for en Mængde Producter af Huusflid og fra Skovene, for Jern, Jernmalm, Kobber osv. Den anbefalede derfor som Endepunkt Korsnäs, og dens Linie blev altsaa Stockholm—Øresundsbro (Sidebane til Upsala)—Sevalla (Sidebane til Westerås og videre)—Sala—Brovallen —Korsnäs. Dette nye Forslag, der i selve Commissionen kun var et Fleertals- Forslag, fremkaldte ogsaa en Deel Uenighed iblandt Statsraadets Med- lemmer, men Resultatet blev dog, at Regjeringen optog denne Plan i sit Forslag af 25/u 62 til Rigsdagen og forlangte en Bevilling paa hen- imod 6 Mill. Kr. til Banen Stockholm—Øresundsbro—Upsala, men som det kunde ventes, stilledes der paa Rigsdagen flere Forslag om at vælge en anden Retning, og blandt disse var dei’ eet, der skulde være et Mæglingsforslag, og som gik ud paa at beholde Banen til Üpsa]a 0. foi Sigtuna-Fjord og fra et Punkt, Kålhammer, paa denne Bane føre en Bane mod V., der vilde træffe den tidligere foreslaaede Linie ved Gran. Rigsdagens Stats-Udvalg optog denne Plan og indstillede, at der bevil- ligedes c. 4x/2 Mill. Kr. til Strækningen Stockholm—Kålhammer—Gran,