Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

393 en Fortsættelse af Stambanen mod N., og netop Hensynet til Norrland var Skyld i, at Storvik blev Banens Endepunkt, tiltrods for de mange Forslag og Planer til at vælge et østligere Punkt (Gefle, Margrcthehill) eller et vestligere (Robertsholm, Korsnäs). Tanken om en Bane til Norr- land skriver sig altsaa fra Jernbaneanlægenes første Tid, men maatte selvfølgelig træde fuldstændig tilbage, saalænge indtil Baneanlægene i Syd- og Mellem-Sverrig omtrent vare færdige. Imidlertid blev den dog allerede omtalt paa Rigsdagen 1869, idet der der blev stillet Forslag om at bevillige 15 Mill. Kr. ti] en smalsporet Bane fra Upsala over Gefle op i Norrland. Stats-Udvalget tog heraf Anledning til i sin Betænkning af 30/< 69 nærmere at undersøge dette Spørgsmaal, uagtet det erkjendte, at selve Anlæget endnu maatte opsættes i længere Tid, og det forelagde Rigs- dagen nogle gjennem Bestyrelsen for Statens Jernbanebygning tilvejebragte Oplysninger, særligt i en Indberetning af 21/i2 67. N. for Gefle—-Dala Banen ligger omtrent 2/s af Sverrig, men der boer dog ikke over 1/i8 af Landets Befolkning, og paa den nordlige Halvdeel deraf eller paa Vs af hele Sverrigs Omraade boer atter neppe Vzs af Befolkningen, saa at det neppe vilde være forsvarligt at lægge en Bane derop, især da ^Landets Hovedproduct, Tømmer, dog ikke kan bære en længere Jern- bane-Transport, og da Anlæget vilde blive meget kostbart paa Grund af Terrainet; Banen burde derfor standse tidligere, saaledes at den kunde bøjes mod V. og paa et passende Sted føres ind i Norge, og som en saadan Linie paaviiste Bestyrelsen efter foreløbige Undersøgelser følgende: fra Storvik mod N. til Bolinas ved Ljusna-Elfv, langs denne til Ljusdal (hvorfra en Bane paatænktes til Dellen-Sø,), videre langs Vanddraget, S. og V. om Storsjøn til norsk Grændse og Throndhjem, hvor den vilde træffe deels en altid iisfri Havn, deels en Bane, der skal fortsættes til Christiania. Denne Bane, der ikke gik for nær Kysten, vilde ikke blive meget kostbar, fordi den i Reglen følger Vandløbene, den vilde i Jemtland træffe en Egn med godt Klima, gode Betingelser for Agerbrug og Kvægavl, ’og med en begyndende Bjærgværksdrift; den vilde berøre Storsjøn med dens mange Forgreninger, og den vilde ved sin Fortsættelse i Norge faa en ikke ringe militair Betydning. Den vilde blive c. 60 Miil (450 km.) lang, og med billigere Constructioner (saasom Træbroer, lettere Skinner osv.), smallere Sporvidde (3' 6") 4)g stærkere Stigninger og Krumninger end de øvrige Stambaner vilde den koste 17—21 Mill. Kr.; yderligere Undersøgelser foresloges dog, da man ogsaa kunde vælge en anden Linie, der fra Ljusdal skulde gaa mod N. til Ragunda ved Jndals-Elfv, følge denne, gaa N. om Storsjøn og derpaa træffe den førstnævnte Linie; denne anden Linie vilde dog blive c. 7 Miil (53 km.) længere.