Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
392 21/i 70 ogsaa denne nye Plan, men forandrede den af Hensyn til Bekost- ningen noget, nemlig til Thureberg—Sevalla—Wansjø—Krylbo—Storvik, og tilføjede, at under Udførelsen vilde Linien blive lagt saa langt mod V. som Terrainforholdene tillode; til Anlægets Begyndelse foresloges en Bevilling for 1871 paa c. 1,300,000 Kr. Paa Rigsdagen gjenoptoges nogle af de ældre Forslag,. bl. a. om at vælge Linien Upsala—Sala—Storvik, og Statsudvalget undersøgte i sin Betænkning de 3 Linier, hvorom der kunde være Tale, nemlig Up- sala—Søderforss—Margrethehill, eller Thureberg—Sevalla—Storvik eller Upsala—Sala—Storvik, og kom nu til det Resultat, at den sidste vilde være at foretrække, fordi den efter Anlæget af Banen Stockholm—Up- sala vilde kræve mindst Bekostning til Anlæg og Drift, og fordi den vilde gaa gjennem en Egn, der trængte stærkt til forbedrede Communi- cationer og som med Hensyn til Befolkning og Frugtbarhed ikke stod tilbage for de sydligere Egne; det indstillede derfor en Bevilling for 1871 til denne Linie paa 1,000,000 Kr., og denne Indstilling vedtoges, dog ikke uden en Deel Modstand, af Rigsdagen den 13/s 70. Hermed var den lange Strid om Retningen for den nordre Stam- bane afsluttet, og man havde omsider som allerede nævnt vedtaget den samme Linie, som Oberst Ericson 14 Aar tidligere havde anbefalet; paa de følgende Rigsdage drejede Forhandlingerne sig derfor ogsaa kun om Størrelsen af Bevillingerne til Arbejdets Fortsættelse. I 1871 forlangte Regjeringen en Bevilling for 1872 paa 1,900,000 Kr., der af Rigsdagen nedsattes til 1,500,000; i 1872 foi’eslog Regje- ringen for 1873 til Arbejder paa nordre og østre Stambane 5 Mill. Kr., hvad Rigsdagen tiltraadte, ligesom den i 1873 vedtog Regjeringens For- slag om at bevillige 4 Mill, Kr. til de to Baner i 1874; endelig for- langte Regjeringen i 1874 bevilliget Restbeløbet for at afslutte Anlæget af de to Stambaner i 1875, men dette Beløb, der ifølge et i 1871 for- fattet Overslag kun skulde være 3,600,000 Kr., viiste sig nu paa Grund af forhøjede Priser paa Materialier og Arbejdsløn at maatte forhøjes med 4,300,000 Kr., hvilket forhøjede Beløb eller ialt 7,900,000 Kr. af Regjeringen forlangtes for 1875 og ogsaa af Rigsdagen bevilligedes den 4/é74. Efter at Arbejdet paa Stambanen var gjenoptaget ved Bevillingen i 1870, fortsattes det i de følgenda Aar, saaledes som det sees af Tabel XI, og den 6te Septbr. 1875 aabnedes den sidste Strækning Krylbo— Storvik af den oprindeligt bestemte nordre Stambane for offentlig Trafik. B. Nordre Stambanes Fortsættelse, N. for Storvik. I 1856 havde Oberst Ericson foreslaaet, at nordre Stambane skulde udmunde omtrent midt paa Gefle—Dala-Banen for derved at muliggjøre