Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

395 Storthing var 3/ö 72 ijaaet ind paa at anlægge den norske Deel af Banen, der vilde blive 13,7 Miil (103 km.) lang, og Jemtlands Landsthing havde tilbudt et Tilskud paa 900,000 Kr. til Anlæg af Tværbanen paa den Betingelse, at Arbejdet paa Længde- og Tværbanen fremmedes saaledes, at den sidste kunde naa Storsjøn omtrent samtidig fra V. og 0. og ikke meget senere end Længdebanen naaede Torpshammer; dette Tilbud burde efter Regjeringens Mening modtages. Det forlangte Beløb paa 200,000 Kr. skulde tildeels benyttes til fortsatte Undersøgelser, idet man vel syntes at være enig om Banens to yderste Dele, Storvik—Hybo og Näskott (Storsjøn)-Grændsen, derimod ikke om den mellemliggende Deel; der var nemlig fremkommet Øn- sker om enten at føre selve Hovedbanen op til Angermanelfv eller dog lægge en Sidebane dertil fra Håssjø. Rigsdagen tiltraadte 2/b 73 Regjeringens Forslag om en Bevilling til nærmere Undersøgelser, men vilde ikke fastslaa noget om Retningen, saaledes ej heller om Torps- hammer som Foreningspunkt for Længde- og Tværbanen, idet et vest- ligere maaske kunde findes og være heldigere; et Forslag om at bygge hele Banen smalsporet, forkastedes. Undersøgelserne fortsattes altsaa i 1873, men kunde ikke fuldføres i det ene Aar; indtil c. 24 Miil N. for Storvik vare de dog tilendebragte, og paa Grundlag af de derved indhentede Oplysninger og af det i 1872 udarbejdede Overslag paa c. 31 Mill. Kr. foreslog Regjeringen den 16/i 74 Rigsdagen, at det hele Anlæg skulde gjennemføres i de 6 Aar 1875—80 ved en Bevilling paa 3 Mill, for det første, 4 Mill, for de næste og 6 Mill, for hvert af de følgende Aar; den 4/é 74 gav Rigsdagen den for- langte Bevilling paa 3 Mill. Kr. for i Aaret 1875 at kunne paabegynde Anlæget fra Storvik mod N. Men allerede inden denne Rigsdagssamlings Slutning henvendte Regjeringen sig den 24 4 74 paany til Rigsdagen om samme Sag. Det var nemlig blevet tilladt at bygge Banen Sundsvall—Torpshammer bred- sporet, og som Følge deraf havde Bestyrelsen for Jernbanebygningen fremhævet, hvor heldigt det vilde være at anvende bredt Spor paa hele Tværbanen lige til Throndhjem, thi denne Bane vilde jo komme i For- bindelse med det hele System af svenske Stats- og private Baner, og enhver Omlæsning af Gods, der var bestemt til Throndhjems alfid iisfrie Havn burde undgaaes. Regjeringen havde derpaa forlangt en Erklæring fra norsk Side, og en der nedsat Jernbane-Commission havde ogsaa udtalt, at hvorvel man i Norge iøvrigt fastholdt det smalle Spor, saa burde dog Banen Throndhjem-Grændsen (Meraker-Banen) bygges bred- sporet, hvis den svenske Tværbane byggedes saaledes; den uundgaaelige Omladning vilde da forlægges fra Torpshammer til Throndhjem, hvor den fik mindre Betydning, og i militair Henseende vilde en gjennem-