Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

396 gaaende eens Sporvidde ogsaa være heldig. Ifølge et nyt Overslag vilde en Overgang til bredt Spor for Tværbanen kun forøge Bekostningen med 650,550 Kr. eller til 18,213,000 Kr., og Regjeringen foreslog derfor at forandre den tagne Beslutning og bygge hele Banen lige til Grændsen med bredt. Spor, hvilket Forslag Rigsdagen tiltraadte den 17/& 74. Undersøgelserne afsluttedes i 1874, men dog ikke saa betids, at Regjeringen kunde fremlægge Resultaterne deraf, da den den 15/i 75 forlangte en Bevilling af Rigsdagen til Jernbanearbejder i 1876; da imidlertid Banens Retning fra Storvik til Hybo c. 20 Miil var fastslaaet, foreslog Regjeringen en Sum paa 4*/2 Mill. Kr. til at fortsætte Arbejdet paa denne Strækning, og den 10/4 75 vedtog Rigsdagen dette Forslag. Efter at Regjeringen derpaa havde modtaget Beretningen fra Be- styrelsen for Jernbanebygningen om de anstillede Undersøgelser, forelagde den den 27/< 75 Rigsdagen et Forslag, hvori der fremhævedes Nødven- digheden af snart at tage Bestemmelse om en længere Strækning af Banen, da det, hvis Anlæget skulde fuldføres i 1880, var nødvendigt at begynde paa Arbejdet fra mindst 2 Punkter og aarligt fuldføre 12—13 Miil. Der var vel indkommet mange Andragender til Regjeringen om Banens Retning, f. Ex. om at svinge den stærkt mod 0. over Wattjen eller langs Dellen-Sø, at føre den højt op mod N. over Håssjø eller Sollefteå, at vælge den saakaldte Refsunds-Linie fra Torpshammer forbi Refsund til Østersund, eller den s. k. Ramsjø-Linie fra Hybo, Ange og videre, men efter Regjeringens Anskuelse vilde der kun være Valg mellem 2 Linier, idet Hybo og Näskott maatte betragtes som givne Punkter, nemlig: I. Længdebanen Hybo— Välje — Ånge med Tværbanen Torpshammer— Ånge—Galløsund—Østersund—Näskott og Sidebanen Gålløsund— Håssjø, eller II. Den enkelte Bane Hybo—Välje—Torpshammer—Håssjø—Dus- näsviken—Østersund—Näskott. At give Banen en stærk østlig Retning, var ikke heldig, fordi Længden forøgedes og Hovedformaalene for Banen — en let Forbindelse for Norrland med Sydsverrig og for Jemtland med Throndhjem — ikke fremmedes derved; og det var ej heller nødvendigt, da de østlige Egne foruden let Adgang til Havet, havde de private Baner, Sundsvall- og Hudiksvall-Banerne ; en vestligere Retning burde derfor foretrækkes, nemlig Storvik—Hybo—Välje. Østersund, Lånets største By og den bedste Havn ved Storsjøn, burde dernæst directe berøres, og ikke komme i For- bindelse med Hovedbanen ved en Sidebane (fra Lith), og den sidste Deel af Banen, nemlig Østersund—Nåskott—Grændsen, var derved be- stemt, og der stod altsaa kun tilbage, at vedtage Retningen for den mellemliggende Deel, Välje—Østersund. Her frembød sig de to oven-