Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
denne mod N., hvorom Regjeringen havde ladet anstille Undersøgelser,
der allerede havde viist, at der uden Vanskeligheder kunde lægges en
Bane fra Ange til Håssjø; den vilde blive c. 4 Miil (23 km.) kortere
end den tidligere foreslaaede fra Gällesund, men Undersøgelserne om
Fortsættelsen til Solleftea forelaa endnu ikke, og Regjeringen foreslos
derfor endnu kun at fastslaa Længdebanen til Hybo samt Tværbanen,
men ogsaa at tage denne Bestemmelse snart, af Hensyn saavel til Ar-
bejdets Fremme som til det af Jemtland lovede Tilskud.
Rigsdagens Stats-Udvalg fremhævede vel, at Spørgsmaalet om
Baneretningen nu burde afgjøres, men sluttede sig derimod til et paa
Rigsdagen indbragt privat Forslag om at vælge den østlige Linie over
Håssjø, fordi der derved vilde vindes en Besparelse paa det samlede
Anlæg, ligesom senere paa dettes Drift, og fordi Norrland som saa
hyppigt var fremhævet ved den vilde faa kortere Vej til Throndhjem og
Sundsvall. Men ligesom der i selve Udvalget var Uenighed om denne
Indstilling, saaledes vilde ej heller Rigsdagen slutte sig til den, bl. a.
af det Hensyn, at en Forlængelse af Banen Sundsvall—Torpshammer til
Storsjøn, som den korteste. Vej mellem de to givne Punktier af Tvær-
banen, dog tidligt eller seent maatte gjennemføres, og den 15/ö 76 ved-
tog Rigsdagen en Bevilling paa 6 Mill. Kr. for 1877 til Arbejder paa
de af Regjeringen foreslaaede Linier.
For Længdebanen manglede endnu at bestemme Retningen for
Strækningen Hybo til Tværbanen, og i sit Forslag af 12/i 77 til Rigs-
dagen anbefalede Regjeringen at vælge og fastslaa Linien Hybo—Välje—
Ange, der efter de anstillede Undersøgelser viste sig at være heldigere
end en anden paatænkt Linie til Torpshammer, idet den baade var
billigere, kortere, med bedre Stigninger og gav en kortere Vej for Jemt-
land ni. v. modS.; Linien var ligeledes anbefalet af Chefen for General-
staben, og Regjeringen foreslog derfor at der til Arbejder paa denne
Banedeel og paa Tværbanen bevilligedes 6,000,000 Kr. for 1878. Den
16/i 77 tiltraadte Rigsdagen dette Forslag, og dermed var Retningen for
hele Banen bestemt.
For Banen Storvik—Grændsen var Materiellet beregnet til ialt
8,260,000 Kr., der var fordeelt i Overslaget som en Udgift pr. Banemiil,
men i 1877 foreslog Regjeringen, at der forlods gaves en Bevilling paa
1,000,000 Kr. til Materiel og dette Forslag vedtoges af Rigsdagen.
Endelig meddeelte Regjeringen Rigsdagen, at den havde ladet an-
stille Undersøgelser om en Bane fra Ånge op mod Norrland, og at der
dertil kunde vælges 4 forskjellige Linier, men at Linien 'over Kotjärn
og Bräcke til Solleftea maatte ansees for den heldigste, fordi den uden
at være længere, var billigst, havde gode Stigningsfbrhold og gav Norr-
land den korteste Vej til Norge. Rigsdagen vedtog dog at udtale, at