Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

401 saadant Laan, der derpaa skulde forrentes og amortiseres af Laanet uden Udgift for Statskassen, men uagtet dette Andragende af Rigs- dagens Stats-Udvalg indstilledes til Vedtagelse, blev det dog forkastet af Rigsdagen, og Länet maatte altsaa selv gjøre Udvej for at skaffe Pengene. I Løbet af 1880 var kun en kortere Strækning af Længdebanen, nemlig Jerfsø—Ljusdal, 2,o Mil (15 km.), den 15/9 80 bleven aabnet for Trafik. I sit Forslag af 5/i 81 til Rigsdagen forlangte Regjeringen for 1882 den ovennævnte Restbevilling paa 500,000 Kr. til Fuldførelsen af nordre Stambane, saavel Længde-, som Tværbane, og Rigsdagen ved- tog dette Forslag, hvorved der til Anlæg af nordre Stambane, N. for Storvik, fra 1873, da den første Bevilling paa 200,000 Kr. til Under- søgelser gaves, og indtil 1881 ialt var bevilliget 39,770,000 Kr. til selve Baneanlæget, foruden 5,400,000 Kr. til Materiel, altsaa ialt 45,170,000 Kr., hvortil endnu maa føjes de af Jemtland tilskudte 900,000 Kr., saa- ledes at der ialt var bevilliget ca. 46 Mill. Kr. istedetfor de oprindeligt beregnede 31V2 Mill. Kr., altsaa en Overskridelse af 46 °/o, eller naar de forannævnte 4,3 Millioner fraregnes, en Overskridelse paa 10,2 Mill, eller 32 %; Rigsdagen havde dog i 1880 erklæret sig tilfreds med de det foregaaende Aar angivne Grunde for Overskridelsen. Efterat den norske Del af Mellemrigsbanen, nemlig Meraker-Banen allerede fra 1880 havde været aabnet for uregelmæssig Godstrafik, var en lignende Trafik efterhaanden kommet i G-ang i Løbet af Sommeren 1881 paa en Del af Tværbanen, nærmest Grændsen, og den 17de Oktbr. 1881 begyndte den regelmæssige Trafik, saavel paa Meraker-Banen som paa Tværbanen fra Grændsen til Storsjön, en Strækning paa 17,8 M. (134 km.) C. Sidebanen Bracke—Sollefteå. Under Forhandlingerne om Retningen for den nordlige Deel af nordre Stambane, var der gjentagne Gange stillet Forslag om at føre Banen langt op mod NO., op mod Angermanelfv for at lette Norrland Benyt- telsen af Banen, men Resultatet af Forhandlingerne og Overvejelserne blev dog som foran fremstillet, at Banen førtes saa temmelig directe tværs over Landet fra Sundsvall til Storsjön. Tanken om at føre en Bane op mod Norrland var dog ikke dermed opgivet, Regjeringen fort- satte Undersøgelserne for at finde en heldig Retning for denne Bane, og til forskjeliige Tider fremkom der Udtalelser fra Regjeringen om et saadant Baneanlæg; i 1875 antydede den saaledes at en Bane Galløsund —Håssjo vilde være heldig, men i 1876 havde nye Undersøgelser viist, 26