Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

402 at en Bane fra Ånge til Håssjø vilde være heldigere, og da Under- søgelserne i 1877 vare tilendebragte, kunde Regjeringen oplyse, at der fandtes 4 brugelige Linier fra Tværbanen op imod Angermanelfv, men at den af disse vilde foretrække Linien over Bracke. Een forlangte dog dengang ingen Bevilling til at begynde paa Ar- beidet, ligesaa lidt som Rigsdagen vilde fastslaa en besenit Linie, og først da Regjeringen i 1881 forlangte den sidste Bevillng til at fuld- føre nordre Stambane, N. for Storvik, fremkom den også med et For- slag (af 5/i 81) om at faa bevilliget for 1882 et Beløb pat 2,500,000 Kr. til at paabegynde Anlæget af en Statsbane af samme Construction som de øvrige Stambaner fra Bräcke forbi Helgumsjön til Solbfteå, der vilde blive 19,o Miil (143 km.) lang, og efter et nyt afgjort Overslag vilde koste 11,250,000 Kr. Saavel i Regjeringens Forslag om Bevilling til Baneanlæget, som i Rigsdagens Stats-Udvalgs Betænkning herom, fremhæveces, at Anlæget af denne Bane ifølge de tidligere Forhandlinger maatte ansees for be- stemt til Gjennemførelse paa et tidligere ellei’ senere Tidspunkt, og at dette nu maatte ansees for at være kommet for at ikke Statens Jern- banearbejder pludseligt skulle afbrydes og de derved følgende uheldige Forhold indtræde; dernæst at den foreslaaede Linie maatte ansees fol- den heldigste, hvorfor ogsaa de paagjældende Egne saagodtsom alle havde sluttet sig til den, og endelig at Norrland og de N. derfor liggende Egne havde et Krav paa dette Anlæg, ikke blot fordi de manglede gode For- bindelser (Vandvejene ere ubrugelige den halve Deel af Aaret), men af Hensyn til deres ikke ringe Befolkning, store Rigdom paa flere Pro- ducter og deres Betingelser for en rask Udvikling i det Hele taget. Den paatænkte Bane vilde ved at berøre Indalselfv og Angermanelfv komme i Forbindelse med disse Egnes to store Samfærdselslinier, hvoraf sidst- nævnte er sejlbar til Sollefteå for mindre Skibe (forlængedes Banen til Udløbet af Angermanelfv vilde den komme i Forbindelse med en Havn for store Skibe); i den Deel af Norrland, som Banen særligt vilde komme tilgode, levede i 1879 166,200 Personer, og Folkemængden er i rask Tiltagende; i dens Skove, der bedækkede c. 3,100,000 Tdr. Land, antages at være c. -10,700 Mill. Cbfd. Træ, hvoraf aarligt faaes c. 89 Mill, og til Udførsel c. 53 Mill. Cbfd. Træ, men ved en ordnet Drift antages Træudbyttet at kunne blive c. 130 Mill. Cfd.; i den er Agerbruget, at ikke ringe Betydning, ligesom Bjergværksdriften vil kunne udvikles be- tydeligt uagtet der allerede i senere Aar er frembragt aarligt c. 210,000 Centn. Jern af forskjellig Slags osv. Og ikke alene Norrland, men og- saa de endnu nordligere Egne, Vesterbottens og Norrbottens Län, ville drage Fordeel af Baneanlæget, selv om det foreløbig standsede ved Sollefteå.