Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
403 Efter disse Oplysninger vedtog Rigsdagen Regjeringens Forslag, dog saaledes, at den forlangte Bevilling for 1882 nedsattes til 2,000,000 Kr. VI. Jernbaneanlæg i og ved Stockholm. A. Forbindelsesbanen i Stockholm. I de tidligste Planer til et Statsbanesystem (af 1852 og 55) var der paatænkt Baner, udgaaende fra Stockholm saavel mod N. som mod S., men det var der forudsat, at hver Bane skulde have sin særskilte Bane- gaard, uden indbyrdes Sporforbindelse, hvad der paa Grund af de locale Forhold ogsaa kunde synes umuligt; Byen bestaar nemlig af 3 Hoved- dele: Norrmalm og Kungsholmen N. for, Sødermalm S. for den brede °g dybe Saltsjø og Mälaren, samt »Staden« med Riddarhohnen paa en 0 i Mälaren, og en forbindelse mellem disse Dele maatte nødvendigvis medføre store Vanskeligheder og Bekostninger. Paa Norrmalm var Bane- gaaiden oprindelig paatænkt anlagt ved Ciara-Sjö og en Deel af denne udfyldt, men paa Grund af den daarlige Byggegrund og den store Af- stand ha den egentlige Havn ved Saltsjön, foretrak man senere en Plads ved Humlegården med Spor til Nybrohamn og langs Ladugårdsland- viken. Til Södernialm kunde Banen enten føres over Arstaviken og Banegaarden lægges ved Fatbursjøn, eller over Hammarbysjön til San- vikstull, hvorfra Havnespor kunde lægges langs Saltsjön. Oberst Ericson optog derimod strax Tanken om en indbyrdes For- bindelse i sin Erklæring af 1856, hvori han mindede om, hvormeget man i andie stoie fe>tæder havde savnet Forbindelsesbaner, og hvor store Offre man senere havde bragt for at faa saadanne Anlæg. Han tænkte sig Banen ført over Arstaviken ved Hornstull i Retning mod N., indtil den kunde svinge ud langs de stejle Klippevægge paa begge Sider af Skin- narviken ved Mälaren, og hvor den skulde anlægges deels ved Udspræng- ning, dels ved Opfyldning; derpaa skulde den paa en krum Dæmning med Broer føres over til Riddarholmen, langs dennes østlige Side og der- paa paa en Bro til Norrmalm, hvor den fælles Banegaard skulde lægges ved Tegelbacken i Nærheden af Clara-Sjö; derpaa vilde Banen uden Vanskelighed kunne føres mod N. forbi Carlberg. Paa forskjellige Steder kunde der anlægges Sidespor, f. Ex. til Stadgården, Skeppsbron, Kungsholmen osv. Bekostningen var beregnet til 3 Mill. Kr. af Oberst Ericson, der antog, at Anlæget foruden dets indirecte Fordele ligefrem vilde betale sig ved Besparelser deels paa Transport af Personer og Gods mellem 2 Banegaarde, dels paa Drift, Vedligeholdelse, Bestyrelse osv. paa disse 2 Banegaarde. Regjeringen optog ogsaa Planen i sit Forslag af 23/u 56 til Rigs- dagen og ansatte dens Udførelse ti] Finantsperioden 1861—63.