Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

27 fastslog Anlæget af Banen og dennes Hovedretning, og dog blev denne atter 2 Gange efter langvarige Forhandlinger forandret, nemlig ved L. af 19/i 63 og 26/5 66. Ogsaa for enkelte andre Statsbaner kunde Bane- retningen give Anledning til længere Forhandlinger, saaledes for den sydlige Tværbane, der foreslaaet i Efteraaret 1864 først endelig vedtoges i 1870 (L. af 14/6 70). Men ved Siden af den Modstand, der saaledes af og til rejstes mod Valget af Retningen for Banerne, gik der dog i den lovgivende Forsamling en ivrig Bestræbelse for at faa udført det oprindeligt paatænkte Net af Hovedbaner i Jylland-Fyen, og i Løbet af 13 Aar (1862—1875> bleve de ogsaa aabnede for Trafiken med en Længde af 107,8 Miil (813 km). Og dog maatte det erkjendes, at det var store Offre, Staten bragte for at gjennemføre disse Anlæg, thi om selv kun en tarvelig Forrentning af de til Anlæget anvendte betydelige Summer, kunde der ikke blive Tale før i en meer eller mindre fjern Fremtid; Beregninger over forventede Indtægter af Banerne har ej heller nogensinde været forlangte ved Forslagenes Forelæggelse. Hvad Statens Stilling til de private Baneanlæg angaaer, er allerede fremstillet de forskjellige Midler, hvorved Staten støttede disse Anlæg, nemlig en Rentegaranti eller et Tilskud, men foruden denne væsentlige Understøttelse tilstod Staten tillige Baneanlægene forskjellige Lettelser, der ogsaa allerede ere nævnte, nemlig Fritagelse for at er- lægge kgl. Skatter af den til Baneanlæget benyttede Grund, af Banens Bygninger og af Banens Indtægter; endvidere Fritagelse for at be- nytte stemplet Papir til Udfærdigelse af Actiebreve, af Obligationer, o. 1., samt Tilbagebetaling af betalt Indførselstold, foi Maskiner, Vogne, Redskaber og Materialier, der beviisligen vare anvendte til Bane- anlægene, hvad der ved større Anlæg kunde løbe op til en betydelig Sum (f. Ex. for den i 1845-47 og 1853-56 anlagte 14,7 Miil lange Bane Kjøbenhavn-Korsør beløb Toldgodtgjørelsen sig til c. 27,200 Kr. pr Bane- miil eller ialt 400,000 Kr.). Endvidere tillodes det ved Baneanlægene at benytte de Arbejdskrafter, der maatte anses tor mest hensigtsmæssige, uden Hensyn til Lavslovene, men denne Rettighed optoges selvfølgeligt ikke i den senere Tids Concessioner, da Lavsvæsenet blev ophævet. Et meget betydningsfuldt Forhold ved Jernbaneanlæg er Ordningen af Expropriationen af de til Baneanlæget nødvendige Grundarealer, og det saavel ved Stats- som ved private Baner. Exporpria ionen ved private Baner. Ved en kgl. !' oroidning af ö/a 45 var der fastsat de almindelige Regler for Grundafstaaelse til Jernbaneanlæg, og ved en kgl. Kundgjørelse af 15 3 s. A. om de, det sjællandske Jernbaneselskab tilstaaede Rettigheder med Hensyn til