Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
28 Anlæget af Banen Kjøbenhavn-Roeskilde, meddeeltes der dette Ret til at expropriere i Henhold til den nævnte kgl. Forordning, men Selskabet skulde afholde alle med Expropriationen følgende Udgifter, og det samme blev Tilfældet med alle de Baner, som Selskabet anlagde i de følgende Aar. Ogsaa for de Lolland-Falster’ske Baner og for den øst- sjællanske Bane maatte Concessionshaveren ifølge Lovene for disse Baners Anlæg (L. af 25/s 72 og 4/s 75) udrede den hele Expropriations- udgift. Alle disse private Baner støttedes af Staten ved en Rentegaranti. For endnu en privat Bane, nemlig Gribskov-Banen (Hillerød - Græsted) blev det paalagt Concessionshaveren at udrede hele Udgiften til Expropria- tionen, men denne Bane støttedes ogsaa særligt derved, at Staten og det sjællanske Jernbaneselskab tilskjød Halvdelen af Overslagssummen og kun fik en begrændset Ret til Forretning af deres Tilskud. Hvad angaar Udgiften til Expropriation ved selve Statsbanen og ved de med Tilskud fra Staten anlagte private Baner, da fulgtes der særegne Regler, der efterhaanden udvikledes. Ved det i 1856—57 forelagte Forslag til Anlæg af den nordlige Tværbane i Jylland havde Regjeringen foreslaaet, at Concessionshaveren skulde betale den ene Halvdeel af Udgiften til Expropriation, og at den anden Halvdeel udredes af de Commoner, »hvorigjennem Banen føres«, men da der i Folkethinget var blevet fremhævet, at ikke blot disse Communer, men ogsaa de, der ligge tæt ved Banen, drage Fordee) af denne, forandredes denne Be- stemmelse, og ifølge L. af 4/3 57 skulde Halvdelen udredes af de Communer, der drage mest Nytte af Banen; Staten skulde da forskudsviis betale denne Halvdeel, indtil Fordeling paa Communerne var bievne ordnet ved en særlig Lov Uagtet L. af 10/3 61 betydeligt udvidede Statens Jernbaneanlæg (med den jydske Østbane og den fyenske Bane) og indeholdt den samme Bestemmelse om Expropriationen som L. af 4/a 57, undtagen at Staten istedetfor Concessionshaveren skulde udrede den ene Halvdeel, saa gjordes der dog intet Skridt for at faa denne Bestemmelse oin For- delingen paa Communerne gjennernført, og Staten vedblev forskudsviis at udbetale hele Expropriationsudgiften; men da baade Rigsdagen og Finantsministeriet gjentagne Gange fordrede, at Sagen skulde ordnes,, og da der i Rigsdagen 1867—68 var ti] Forhandling et Lovforslag om en Afslutning af Statsbaneanlægene, saa forelagde Regjeringen i samme Samling et Forslag om Fordelingen. At bestemme hvilke Communer der drage mest Nytte af en Bane, vil imidlertid være meget vanskeligt, og Regje- ringen foreslog derfor ogsaa, da Baneanlægene ved Staten nu omtrent kunne antages at være afsluttede for Jylland og Fyen, at lade hver af disse I rovindser under eet udrede den halve Expropriationssum for de Baner, der vare eller bleve anlagte i Henhold til Lovene af 1857, 61 og 68,