Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Anlæget af Banen Kjøbenhavn-Roeskilde, meddeeltes der dette Ret til
at expropriere i Henhold til den nævnte kgl. Forordning, men Selskabet
skulde afholde alle med Expropriationen følgende Udgifter, og det
samme blev Tilfældet med alle de Baner, som Selskabet anlagde i de
følgende Aar. Ogsaa for de Lolland-Falster’ske Baner og for den øst-
sjællanske Bane maatte Concessionshaveren ifølge Lovene for disse
Baners Anlæg (L. af 25/s 72 og 4/s 75) udrede den hele Expropriations-
udgift. Alle disse private Baner støttedes af Staten ved en Rentegaranti.
For endnu en privat Bane, nemlig Gribskov-Banen (Hillerød - Græsted)
blev det paalagt Concessionshaveren at udrede hele Udgiften til Expropria-
tionen, men denne Bane støttedes ogsaa særligt derved, at Staten og
det sjællanske Jernbaneselskab tilskjød Halvdelen af Overslagssummen og
kun fik en begrændset Ret til Forretning af deres Tilskud.
Hvad angaar Udgiften til Expropriation ved selve Statsbanen
og ved de med Tilskud fra Staten anlagte private Baner, da fulgtes
der særegne Regler, der efterhaanden udvikledes. Ved det i 1856—57
forelagte Forslag til Anlæg af den nordlige Tværbane i Jylland havde
Regjeringen foreslaaet, at Concessionshaveren skulde betale den ene
Halvdeel af Udgiften til Expropriation, og at den anden Halvdeel udredes
af de Commoner, »hvorigjennem Banen føres«, men da der i Folkethinget
var blevet fremhævet, at ikke blot disse Communer, men ogsaa de, der
ligge tæt ved Banen, drage Fordee) af denne, forandredes denne Be-
stemmelse, og ifølge L. af 4/3 57 skulde Halvdelen udredes af de
Communer, der drage mest Nytte af Banen; Staten skulde da forskudsviis
betale denne Halvdeel, indtil Fordeling paa Communerne var bievne
ordnet ved en særlig Lov
Uagtet L. af 10/3 61 betydeligt udvidede Statens Jernbaneanlæg
(med den jydske Østbane og den fyenske Bane) og indeholdt den samme
Bestemmelse om Expropriationen som L. af 4/a 57, undtagen at Staten
istedetfor Concessionshaveren skulde udrede den ene Halvdeel, saa
gjordes der dog intet Skridt for at faa denne Bestemmelse oin For-
delingen paa Communerne gjennernført, og Staten vedblev forskudsviis
at udbetale hele Expropriationsudgiften; men da baade Rigsdagen og
Finantsministeriet gjentagne Gange fordrede, at Sagen skulde ordnes,,
og da der i Rigsdagen 1867—68 var ti] Forhandling et Lovforslag om
en Afslutning af Statsbaneanlægene, saa forelagde Regjeringen i samme
Samling et Forslag om Fordelingen. At bestemme hvilke Communer der
drage mest Nytte af en Bane, vil imidlertid være meget vanskeligt, og Regje-
ringen foreslog derfor ogsaa, da Baneanlægene ved Staten nu omtrent kunne
antages at være afsluttede for Jylland og Fyen, at lade hver af disse
I rovindser under eet udrede den halve Expropriationssum for de Baner,
der vare eller bleve anlagte i Henhold til Lovene af 1857, 61 og 68,