Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
29 og at fordele Beløbet eensformigt over samtlige Landcommuner og over de Kjøbstadscommuner, der berørtes af Banerne; da Landbruget maatte ansees for at drage størst Nytte af Banerne, burde Landcommunerne ogsaa betale mest, og som Følge deraf foresloges, at der til Dækning af den halve Expropriationsudgift betaltes aarligt, indtil Statskassens Udlæg var erstattet, af alt Hartkorn (Ager og Eng) i Jylland og Fyen 1,00 Kr. (48 tø) pr. Td. og 0,50 Kr. (24 fj) for Skovskyld samt 0,33 Kr. (16 tø) pr. Indbygger i de af Banerne berørte Kjøbstæder (Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Aarhuus, Randers, Hobro, Aalborg, N. Sundby, Hjørring, Fredrikshavn, Viborg, Skive, Holstebro, Ringkjøbing, Varde, Silkeborg; — Nyborg, Odense, Middelfart). I Lovforslagets Motiver var anført, at den halve Expropriationsudgift i Jylland kunde antages at blive 1,600,000 Kr , og i Fyen 323,000 Kr., og at, efter det Antal Tdr. Hartkorn, der var i de to Provindser og efter Indbyggerantallet i de nævnte Byer, vilde Staten faa sit Forskud i’efunderet for Jyllands Vedkommende i 8, for Fyens i 5 Aar. Lovforslaget vedtoges af Rigsdagen med en enkelt Ændring, nemlig den, at Indenrigsministeriet kunde nedsætte Bidraget tor de Egne, der øjensynligt fik ringe Nytte af Banerne, med 1/a (altsaa til 0,67 og 0,33 Kr. pr. Td. Hartkorn og Skovskyld), samt for Middelfart, der kun be- røres af en Hestebane, med V2 (altsaa til 0,16 Kr. pr. Indbygger). Med denne Forandring udkom Forslaget som L. af 26 5 68. Statsbanerne fik dog senere en, om end kun ringe Udvidelse, nemlig ifølge L. af 1G/4 73 Limfjordsbroen og Sidebanen Braniminge-Ribe. Hvad Expropriatiousudgifterne til det første Anlæg angik, tastsatte Loven, at Halvdelen af den skulde udredes paa sædvanlig Maade ifølge L. af 26/5 68, altsaa af de jydske Amter og Kjøbstæder, men for Side- banens Vedkommende maatte Forholdet blive noget anderledes; Ribe var ikke blandt de Kjøbstæder, der maatte udrede Bidrag til Expro- priationen ifølge den nævnte Lov af 1868, men da den nu fik Jernbane, bestemte Loven, at den forlods skulde udrede 4,792 Kr., nemlig et Beløb, svarende til et aarligt Bidrag paa 0,33 Kr. pr. Indbygger fra 1ste April 1869 at regne eller fra det Tidspunkt, hvor de øvrige ved Statsbanerne liggende Kjøbstæder havde betalt Bidrag; Resten eller den halve Expropriationsudgift med Fradrag af de 4,792 Kr. skulde da udredes paa sædvanlig Maade af Amter og Kjøbstæder, og blandt disse altsaa nu ogsaa Ribe. Expropriation for de private Baner, — Sidebaner til de jydsk-fyenske Statsbaner —, hvortil der følge Lovene al 23/s 73, 3l/a 74 og 4/6 75 kunde gives Concession med Statstilskud (nemlig Odense - Svendborg, Randers-Grenaa, Silkeborg-Herning, Vemb-Lemvig og Aarhuus-Ryomgaard) skete efter ganske analoge Bestemmelser som