Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
og at fordele Beløbet eensformigt over samtlige Landcommuner og over
de Kjøbstadscommuner, der berørtes af Banerne; da Landbruget maatte
ansees for at drage størst Nytte af Banerne, burde Landcommunerne
ogsaa betale mest, og som Følge deraf foresloges, at der til Dækning
af den halve Expropriationsudgift betaltes aarligt, indtil Statskassens
Udlæg var erstattet, af alt Hartkorn (Ager og Eng) i Jylland og Fyen
1,00 Kr. (48 tø) pr. Td. og 0,50 Kr. (24 fj) for Skovskyld samt 0,33 Kr.
(16 tø) pr. Indbygger i de af Banerne berørte Kjøbstæder (Kolding,
Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Aarhuus, Randers, Hobro,
Aalborg, N. Sundby, Hjørring, Fredrikshavn, Viborg, Skive, Holstebro,
Ringkjøbing, Varde, Silkeborg; — Nyborg, Odense, Middelfart). I
Lovforslagets Motiver var anført, at den halve Expropriationsudgift i
Jylland kunde antages at blive 1,600,000 Kr , og i Fyen 323,000 Kr.,
og at, efter det Antal Tdr. Hartkorn, der var i de to Provindser og
efter Indbyggerantallet i de nævnte Byer, vilde Staten faa sit Forskud
i’efunderet for Jyllands Vedkommende i 8, for Fyens i 5 Aar.
Lovforslaget vedtoges af Rigsdagen med en enkelt Ændring, nemlig
den, at Indenrigsministeriet kunde nedsætte Bidraget tor de Egne, der
øjensynligt fik ringe Nytte af Banerne, med 1/a (altsaa til 0,67 og
0,33 Kr. pr. Td. Hartkorn og Skovskyld), samt for Middelfart, der kun be-
røres af en Hestebane, med V2 (altsaa til 0,16 Kr. pr. Indbygger).
Med denne Forandring udkom Forslaget som L. af 26 5 68.
Statsbanerne fik dog senere en, om end kun ringe Udvidelse, nemlig
ifølge L. af 1G/4 73 Limfjordsbroen og Sidebanen Braniminge-Ribe.
Hvad Expropriatiousudgifterne til det første Anlæg angik, tastsatte
Loven, at Halvdelen af den skulde udredes paa sædvanlig Maade ifølge
L. af 26/5 68, altsaa af de jydske Amter og Kjøbstæder, men for Side-
banens Vedkommende maatte Forholdet blive noget anderledes; Ribe
var ikke blandt de Kjøbstæder, der maatte udrede Bidrag til Expro-
priationen ifølge den nævnte Lov af 1868, men da den nu fik Jernbane,
bestemte Loven, at den forlods skulde udrede 4,792 Kr., nemlig et
Beløb, svarende til et aarligt Bidrag paa 0,33 Kr. pr. Indbygger fra
1ste April 1869 at regne eller fra det Tidspunkt, hvor de øvrige ved
Statsbanerne liggende Kjøbstæder havde betalt Bidrag; Resten eller
den halve Expropriationsudgift med Fradrag af de 4,792 Kr. skulde da
udredes paa sædvanlig Maade af Amter og Kjøbstæder, og blandt disse
altsaa nu ogsaa Ribe.
Expropriation for de private Baner, — Sidebaner til de
jydsk-fyenske Statsbaner —, hvortil der følge Lovene al 23/s 73,
3l/a 74 og 4/6 75 kunde gives Concession med Statstilskud (nemlig
Odense - Svendborg, Randers-Grenaa, Silkeborg-Herning, Vemb-Lemvig
og Aarhuus-Ryomgaard) skete efter ganske analoge Bestemmelser som