Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
30 for Statsbanerne. Regjeringen havde vel i 1872—73 foreslaaet, at den ene Halvdeel af Udgiften, der udrededes af Statskassen, skulde være indbefattet i det Tilskud, som Staten gav disse Baner, og at den anden Halvdeel skulde udredes af den paagjældende Egn, men i Rigsdagen gjordes gjældende, at en saadan Ordning vilde være ubillig mod disse Egne, der ifølge L. af 26/ö 68 allerede havde bidraget til Expropriation for Hovedbanerne og altsaa nu vilde komme til at betale extraordinaire Bidrag, uagtet de dog kun fik Sidebaner. Forslaget forandredes derfoi’, og i Lovene om Anlæget bestemtes, at den halve Udgift bæres af Stats- kassen (og ikke indbefattes i Tilskuddet), og at den anden Halvdeel fordeles ifølge L. af 26/ö 68 paa samtlige jydske og fyenske Communer, og hvis nogle af disse, der hidtil havde haft Lempelser med Hensyn til Bidragets Størrelse, nu fik fuld Nytte af en Bane, skulde de forlods be- tale, hvad de vilde have haft at betale under samme Forudsætning fra */< 69 (altsaa som foran nævnt for Ribe By). De i L. af 26/s 68 til- ladte Lempelser kunde iøvrigt vist ophæves, efter at Banenettet ved de ovennævnte Sidebaner var blevet saa betydeligt udvidet, men For- delingen overdroges Ministeriet. For Banen Aarhuus-Ryonngaard var der vedtaget en Maximum-Grændse for Statens (som for Connmunernes) Andeel i Udgiften, nemlig 25,000 Kr. pr. Miil. Den samme Bestemmelse, nemlig at Staten skulde udredle den ene, Amter og Kjøbstæder den anden Halvdel af Expropriations-Udgifterne, var ogsaa optagen i de Lovforslag, Regjeringen forelagde ii 1876—77 og 1877—78 om Anlæg af nye Statsbaner med Tilskiud fra de paagjældende Egne, men denne Bestemmelse blev af Leandsthinget i 1877—78 forandret dertil, at hele Udgiften skulde udrede:s af Com- munerne. Forslagene bleve ikke gjennemførte i de nævnte 2 Samlinger, men først i de følgende Aar, og i de dertil sigtende Love> var ogsaa fastsat, at den hele Expropriation skulde bekostes af de jydlsk-fyenske Amts- og Kjøbstads-Communer. Statens Ret til Indløsning af de private Baner. I de Love, ifølge hvilke Consession kunde meddeles paa Anlæg og Drift af private Baner, er altid optaget en Bestemmelse om, at Staten til en vis Termin og paa visse Betingelser kan forlange Banen overdraget til sig, og denne Bestemmelse er omtrent eenslydende for alle Baner. I L. af 27/2 52, ved hvilken det sjællandske Jernbaneselskab fik Consession paa Banen Roeskilde—Korsør og Tilsagn om Rentegaranti, var bestemt, at Sta- ten kunde forlange Selskabets Baner overdragne 25 Aar efter Korsør- Banens Aabning for Trafik, og da dette skete 2714 56, skulde Staten den 27/é 81 kunne forlange sig Banerne overdragne mod den fastsatte Beta- ling, nemlig samtlige Actiers paalydende Beløb contant. Forskjellige