Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

26 om ved Kjøb at erhverve forskj ellige private Baner, ikke blot det sjællanske Selskabs Baner, der danne et saa betydningsfuldt Led i Landets hele Communicationssystem, men ogsaa andre Baner, saasom de Lolland-Falster’ske, den sydfyenske, de østjydske, o. fl. Denne Plan er ogsaa i de sidste Aar bleven virkeliggjort, idet Staten som det nær- mere vil blive omtalt i Fremstillingen af de enkelte Baners Anlæg, ved Kjøb har erhvervet Banen Silkeborg-Herning (ifølge L. af 16/6 79), det sjællanske Jernbaneselskabs Baner (ifølge L. af Vz 80) og de øst- jydske Baner (ifølge L. af 18/a 81), og Statsbanernes Længde er derved blevet forøget med 70 Miil (532 km.) eller c. 55 %. Efter saaledes at have paaviist, hvorledes Jernbaneanlægene ere komne istand ved Statens eller ved private Kræfter, skal der i det Følgende omtales nogle andre Forhold saavel ved Statsbanerne som ved de private Baner og ved Statens Stilling til disse. Ved de første Forhandlinger om de Baner i Jylland, der senere gik over til at blive Statsbaner, forelaa der aldeles ingen nøjagtige Under- søgelser om Banernes Retning eller om Bekostningen ved Anlæget, og i den første — men ikke benyttede — Lov om disse Baner (nemlig L. af 21/? 53), var der end ikke taget nogen Bestemmelse om Detail- retningen af Banen mellem de to Endepunkter, den slesvigske Grændse og Fredrikshavn, og det overlodes fuldstændigt til Regjeringen at vælge den heldigste. Til den ved L. af 4/s 57 vedtagne nordlige Tværbane Aarhuus-Viborg-Holstebro forelaa der ej heller nøjagtige Forarbejder, ,men fuldstændige Undersøgelser, Planer og Overslag tilvejebragtes først efter Lovens Vedtagelse; ved Hjælp af en betydelig Bevilling havde Regjeringen imidlertid (i 1856) ladet foretage en omhyggelig Opmaaling af en Øst- kystbane, og denne Opmaaling benyttedes da ved det nogle Aar senere forelagte Forslag om dette Anlæg, ligesom Regjeringen i den følgende Tid i Reglen kunde forelægge nøjagtige Beregninger om de paatænkte Baneanlæg. Paa Rigsdagen rejste der sig derfor ej heller nogen væsentlig Modstand mod Størrelsen af de forlangt«' Bevillinger, hvortil sikkerligen ogsaa meget bidrog, at det snart viste sig, at Regjeringens Overslag i Reglen ikke bleve overskredne, saa at der ved samtlige Statsbanebygninger kun ere fremkomne et Par, forholdsviis meget ringe Overskridelser; — derimod kunde foreslaaede Retninger foi' Linierne give Andledning til langvarige Forhandlinger, saaledes om den østlige Længdebane i Jylland, hvortil den første Plan allerede fremkom i 1852, men hvorom Rigsdagen især paa Grund af forskjellige Anskuelser om Linieretningen, ikke kunde blive enig før i 1861, da L. af 10/6 61