Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

459 Derefter fremkom der (i 1877) et Andragende fra en privat Mand om Anlæg af en Bane Venersborg—Grændsen (med Fortsættelse i Norge, eventuelt til Christiania), men Sagen kom ikke derved videre, undtagen forsaavidt at Bestyrelsen for Vej- og Vandbygning fremhævede, at naar der skulde tilvejebringes en Forbindelse mellem Sverig og Norge, burde den nye Bane ikke slutte sig til den smalsporede Bane ved Venersborg, men til den bredsporede Bergslagernes Bane (f. Ex. ved Mellerud), der var under Anlæg, men endnu ikke endelig fastslaaet. Den 8/s 73 vedtog det norske Storthing Anlæg af en Statsbane fra Christiania over Fredrikshald til Grændsen, den sidste Deel dog først naar der var Sikkerhed for Banens Fortsættelse i Sverrig, og den 27de s. M. indsendte 5 Mænd en Ansøgning til Regjeringen om at give et paatænkt Selskab, »Dalslands jernvägsaktiebolag« , Concession paa Anlæg af en bredsporet Bane fra Grændsen forbi Stora Lee over Mel- lerud ti] en Havn ved Venern, og om at forelægge Rigsdagen 1874 et Forslag om at støtte dette Anlæg ved et Tilskud paa 1 Mill. Kr. Banen vilde, ifølge Andragernes Udtalelse, have politisk og strategisk Betydning for hele Sverrig, og tillige en stor local Betydning for det vestlige Sverrig, hvorfra deels Levnetsmidler, deels Skovproducter i stor Mængde sendes til Norge (Fredrikshald), og hvis Transport nu er saa besværlig, idet Vandforbindelsen ad Dalslands Kanal standser ved Søen S’tora Lee, ligesom den om Vintren er ubrugelig. Den 15/i2 73 knnde der indberettes, at Actieselskabet var dannet og at der allerede var tegnet 671,900 Kr. i Actier, hvortil endnu kom et Tilsagn fra Elfborgs Läns Landthing om at tage Actier for 100,000 Kr.; endvidere indsendtes Plan og Overslag for Banen, ifølge hvilke denne vilde blive 8,6 Miil (65 km.) lang og koste 4,986,285 Kr.; den 19de s. M. approberedes Planen og Statuterne for Selskabet. I Henhold til den ovennævnte Ansøgning forelagde Regjeringen den 20/z 74 et Forslag om at bevillige Ansøgningen; Regjeringen maatte ansee Banen for særdeles ønskelig, men kunde ikke tilraade den anlagt af Staten, da den vilde blive fortsat ved en privat Bane, men som en Mellemrigsbane burde Staten have Indflydelse paa dens Anlæg og Drift, hvad der kunde opnaaes ved at tilstaa en Understøttelse, som Regje- ringen antog hellere maatte gives som et Tilskud end som et Laan, thi selv om dette blev af et større Beløb, vilde det dog blive vanskeligere for Selskabet at skaffe Resten af Capitalen. Paa Rigsdagen vakte Forslaget vel nogen Modstand, især fordi der i 1871 alleredé var fastslaaet, hvad Staten i de følgende 5 Aar kunde gjøre for de private Baner (Udlaan af 10 Mill. Kr.), men herimod an- førtes, at Forholdene ved denne Bane vare noget særegne, idet dens An- læg var Betingelsen for det tilsvarende norske Baneanlæg. Der burde