Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

458 gaaet til 2/s; endelig fremhævedes at den vigtige og betydelige Dalslands- bane (om denne Bane see nedenfor), for hvilken der var virket meget baade i Sverrig og Norge, var stærkt interesseret i at faa Banen, hvortil den skulde slutte sig, færdig. Udv. anbefalede derfor ogsaa, at Banen skulde understøttes af Staten, men foretrak at dette skeete ved Kjøb af Obligationerne, hvorved Statens Stilling vilde blivere klarere, hvorved Staten selv vilde blive Actionair og drage Fordeel af de 10°/o Rabat. Efter langvarige Forhandlinger, der først afsluttedes ved en Fælleds- afsternmning (2% 78) vedtog Rigsdagen at bemyndige Regjeringen til at indkjøbe et Beløb paa 6,753,000 Kr. i Bergslagsbanens Jernbaneobliga- tioner for en Sum af 6,078,240 Kr., paa forskjellige Betingelser hvori- blandt at Banen Falun—Gøteborg skulde være færdig inden Udgangen af 1880. Den V12 79 blev den sidste Strækning af Hovedbanen aabnet for Trafik, saaledes at det hele Anlæg, der omfatter 6a,o Miil (489 km.) var fuldført omtr. 1 Aar tidligere end oprindelig bestemt. 44. Säfsnäs Jernbane (Norra Hørken-Annefors). For Anlæg af en Deel af denne Bane, nemlig fra Norra Hørken, Station paa Bergslagernes Bane, til Strømdals Jernværk,, var der allerede den 21/5 74 meddeélt Concession til nogle Privatmænd, men ved kgl. Resolution af 15A 76 blev det tilladt at overdrage Concessionen til »Säfs- näs Jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter vare approberede 28/s 76, og som under 10/8 77 fik Tilladelse til at udstrække Anlæget, beregnet til en Bekostning paa 1 Mill. Kr., til Annefors Brud. I August 1878 aab- nedes Banen — især beregnet paa Transport fra Bjergværkerne — for offentlig Trafik; den har 2',70 Sporvidde og en Længde paa 6,2 Mill (47 km.) 45. Dalslands Jernbane. Ønsket om en Forbindelse mellem Sverrig og Norge over den sydlige Deel af Grændsen havde i længere Tid været meget levende, og i 1867—68 lod den norske Regjering foretage Undersøgelser til en saadan Bane over Fredrikshald til Grændsen, hvorfra den skulde kunne fortsættes i Sver- rig gjennem Bohus eller Dalsland; i Sverrig satte man sig ogsaa i Bevægelse i den Anledning, og til Commissionen af 1869 indkom der Andragende om Understøttelse af et Baneanlæg fra Venersborg til Grændsen eller fra Uddevalla til Grændsen med Sidebaner til Havnen Krossekärr og til VV estra Ed ved Søen Stora Lee. Comm, foretrak den første Linie, men kunde ikke indstille Anlæget af nogen af dem til Understøttelse ved Staten paa Grund af den usikkre btilling, hvoii Sagen endnu stod i Norge.