Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
473 Øfverum, Ätvidaberg til Linkoping paa Stambanen (oprindeligt kun ud- gaaende fra Gamleby, men senere med Westervik som Endepunkt), den anden over Wimmerby til et sydligere Punkt paa Stambanen i Egnen af Løfstad, og for begge indsendtes der Andragender om Understøttelse til Commissionen af 1869, men denne kunde ikke anbefale sidstnævnte Linie paa Grund af den nærliggende Bane til Oscarshamn, hvorimod den førstnævnte foresloges optaget blandt de secundaire Baner, fordi den vilde gaa gjennem flere meget frugtbare og godt befolkede Egne, fordi den i Forbindelse med de mange Vanddrag vilde lette Transporten af Productionen fra udstrakte Skove, og fordi den vilde fremme Bjergværks- driften ved at forbinde flere store Jernværker (f. Ex. Forsaström, Øfverum) og Kobberværker (Atvidaberg og Bersbo) med en Havn. Paa Rigsdagen 1873 stilledes derfor ogsaa Forslag om at støtte Anlæg af en Bane Westervik—Linkoping ved et Tilskud, dog kun paa 300,000 Kr. eller saameget som Renten af Anlægscapita'en i Anlægs- tiden, men paa Grund af de i 1871 bevilligede 10 Mill, forkastedes det. Der dannedes derpaa et Selskab, »Linköping—Westervik jernvägs- aktiebolag«, der den 10/4 74 erholdt Concession paa Anlæg og Drift af en bredsporet Bane L—W., men ved en kgl. Resolution af 31/i2 75 til- lodes det at forandre den tidligere Linie og føre Banen over Gamleby og Atvidaberg til Bersbo, samt at nedsætte Sporvidden til 3', og kort efter vedtog Selskabet at kjøbe Banen Atvidaberg—Bersbo af et Selskab, der søgte Concession paa Anlæg af en Bane Norsholm—Bersbo—Atvida- berg, naar den nævnte Banestrækning var anlagt med 3' Sporvidde og Fortsættelsen til Norsholm var sikkret. Den 10/n 76 approberedes, at det ovennævnte Actieselskab for- andredes til »Westervik—Atvidaberg—Bersbo jernvägsaktiebolag«, for hvilket Statuterne s. D. stadfæstedes, ligesom den indsendte Plan med Overslag godkjendtes; ifølge denne vilde Banen blive 11,5 Miil (87 km.) og med 3' Sporvidde koste 3,250,000 Kr. Den 24/n 76 tilstodes Sel- skabet et Laan paa 1,865,000 Kr. af de af Rigsdagen s. A. bevilligede 10 Mill., og i April det følgende Aar begyndtes Arbejdet. Den 18/n 78 aabnedes den 1,3 Miil (10 km.) lange Afdeling Atvida- berg—Bersbo, som Selskabet havde kjøbt, og den 16/s 79 den øvrige Strækning Westervik—Atvidaberg for offentlig Trafik. 60. Jernbanen Hultsfred- Westervik (Jenny). Allerede i 1873 var der givet Concession paa Anlæg af en Jern- bane Norrköping—Waldemarsvik—Gamleby—Hultsfred, men Anlæget kom ikke istand, og den 12/n 75 blev Concessioner] fornyet for enkelte Dele af Linien, deriblandt Werkebäck—Hultsfred. Dette førte til