Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
479
en Mængde Planer og Projector til andre private Baneanlæg, hvoraf
nogle kun kunne betragtes som undergivne en første og almindelig Drøf-
telse, medens der for andre er erhvervet Concession og dannet Actie-
selskaber til deres Anlæg, saaledes at dette maa ansees for deelvis
sikkret.
Blandt saadanne paatænkte Baner er nedenfor nævnte flere, ordnede
efter deres Beliggenhed i Landet.
1. Norrland’ske Jernbaner fra den bottniske Bugt op i Landet
har af og til været paatænkte, saaledes gjennem Torneå—Dalen, men
Opmærksomheden har i den senere Tid dog især været henledet paa en
Bane gjennem Luleå—Dalen op til Gellivara-Bruddene, og et Selskab,
der ejer den største Deel af disse, »the new Gellivara company limited«,
gjorde i 1879 Skridt for at faa Statens Understøttelse til Anlæget af
Banen, der vilde lette Transporten deels af Producter fra de store
Skove, deels og især af Malme fra de uudtømmelige Gellivara-Brud til
Kysten, hvorfra de atter kunde spredes over hele Sverrig. Hvorvidt
Anlæget af den c. 28 Miil (210 km.) lange Bane, der er beregnet til
at koste ca. 10 Mill. Kr., vil blive gjennemført er dog endnu tvivlsomt.
2. Hudiksvall-Herjeådalen. Den 7/i 76 stadfæstedes Sta-
tuterne for »H—II.- jernvägsaktiebolag« til Anlæg af en Bane mellem
Hudiksvall og Herjeådalen, eventuelt fortsat til den norske Grændse i
Egnen af Røros, hvorfor den skulde have samme Sporvidde (3',e) som
de norske Baner; den skulde udgaa fra Hudiksvall-Banens Endepunkt,
Näsviken ved Dellen Sø, gaa til Sveg Kirke i Herjeådalen, og faa en
Længde paa c. 22 Miil fl66 km.); Undersøgelser vare foretagne i 1875,
og ved. den viiste der sig stor Standsynlighed for at Banen vilde faa
en livlig Trafik af Skov- og Bjergværks- Producter, Den 12/a 76 med-
deeltes der Selskabet Concession, og paa Rigsdagen 1876 blev der
stillet Forslag om en Statsunderstøttelse for Anlæget (et Laan paa 2
Mill, og et Tilskud paa 1 Mill. Kr.), hvilket Forslag dog forkastedes,
hvad der ogsaa blev Tilfældet med et lignende Forslag (Tilskud paa 1
Mill. Kr.) paa Rigsdagen 1878. Selskabet har senere gjentagne Gange
faaet Henstand med Arbejdets Paabegyndelse, og Concessionen er nu
fortabt, men Anlæget ansees dog endnu ikke for opgivet.
3. Søderhamn—Bollnäs—Mora—Kongsvinger, en ny For-
bindelsesbane med Norge gjennem Dalarne, hvor Mora ligger ved Siljan
Søens nordlige Bred. I 1881 valgtes en foreløbig Bestyrelse til at
undersøge Sagen, Møder afholdtes i Sverrig, men den storartede Plan,
hvis Formaal især skulde være at bringe Producter fra de store Skove
i Dalarne til en Udskibningshavn i Norge (Christiania), synes at have
mødt en Deel Modstand, især fordi Anlæget i den fattige, tyndtbefolkede