Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
479 en Mængde Planer og Projector til andre private Baneanlæg, hvoraf nogle kun kunne betragtes som undergivne en første og almindelig Drøf- telse, medens der for andre er erhvervet Concession og dannet Actie- selskaber til deres Anlæg, saaledes at dette maa ansees for deelvis sikkret. Blandt saadanne paatænkte Baner er nedenfor nævnte flere, ordnede efter deres Beliggenhed i Landet. 1. Norrland’ske Jernbaner fra den bottniske Bugt op i Landet har af og til været paatænkte, saaledes gjennem Torneå—Dalen, men Opmærksomheden har i den senere Tid dog især været henledet paa en Bane gjennem Luleå—Dalen op til Gellivara-Bruddene, og et Selskab, der ejer den største Deel af disse, »the new Gellivara company limited«, gjorde i 1879 Skridt for at faa Statens Understøttelse til Anlæget af Banen, der vilde lette Transporten deels af Producter fra de store Skove, deels og især af Malme fra de uudtømmelige Gellivara-Brud til Kysten, hvorfra de atter kunde spredes over hele Sverrig. Hvorvidt Anlæget af den c. 28 Miil (210 km.) lange Bane, der er beregnet til at koste ca. 10 Mill. Kr., vil blive gjennemført er dog endnu tvivlsomt. 2. Hudiksvall-Herjeådalen. Den 7/i 76 stadfæstedes Sta- tuterne for »H—II.- jernvägsaktiebolag« til Anlæg af en Bane mellem Hudiksvall og Herjeådalen, eventuelt fortsat til den norske Grændse i Egnen af Røros, hvorfor den skulde have samme Sporvidde (3',e) som de norske Baner; den skulde udgaa fra Hudiksvall-Banens Endepunkt, Näsviken ved Dellen Sø, gaa til Sveg Kirke i Herjeådalen, og faa en Længde paa c. 22 Miil fl66 km.); Undersøgelser vare foretagne i 1875, og ved. den viiste der sig stor Standsynlighed for at Banen vilde faa en livlig Trafik af Skov- og Bjergværks- Producter, Den 12/a 76 med- deeltes der Selskabet Concession, og paa Rigsdagen 1876 blev der stillet Forslag om en Statsunderstøttelse for Anlæget (et Laan paa 2 Mill, og et Tilskud paa 1 Mill. Kr.), hvilket Forslag dog forkastedes, hvad der ogsaa blev Tilfældet med et lignende Forslag (Tilskud paa 1 Mill. Kr.) paa Rigsdagen 1878. Selskabet har senere gjentagne Gange faaet Henstand med Arbejdets Paabegyndelse, og Concessionen er nu fortabt, men Anlæget ansees dog endnu ikke for opgivet. 3. Søderhamn—Bollnäs—Mora—Kongsvinger, en ny For- bindelsesbane med Norge gjennem Dalarne, hvor Mora ligger ved Siljan Søens nordlige Bred. I 1881 valgtes en foreløbig Bestyrelse til at undersøge Sagen, Møder afholdtes i Sverrig, men den storartede Plan, hvis Formaal især skulde være at bringe Producter fra de store Skove i Dalarne til en Udskibningshavn i Norge (Christiania), synes at have mødt en Deel Modstand, især fordi Anlæget i den fattige, tyndtbefolkede