Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
480 Egn med vanskeligt Terrain vil blive meget kostbart, og Indtægterne tvivlsomme. 4. Søderhamn—Bolinas—Edsbyn. Den 7/4 76 stadfæstedes Statuterne for et Actieselskab til Anlæg af den nævnte Bane, der eventuelt skulde fortsættes gjennem Dalarne til Siljan Sø; foreløbigt vilde man dog indskrænke sig til førstnævnte Strækning, der vilde blive ca. 10 Miil (75 km.) lang og koste c. 2^2 Mill. Kr. Planen kunde ikke strax gjennemføres, og den 22/i2 76 tillodes det, at Ansøgningen om Concession blev henlagt indtil fornyet Anmeldelse. (Om Anlæg af en mindre Deel af denne Bane, Bergvik—Kilafors, see Side 476.) 5. Gefle—Ockelbo (paa nordre Stambane, N. for Storvik) er paatænkt, ligesom 6. Lenna—Norrtelge, en Fortsættelse til Kysten af Banen Upsala—Lenna, og 7. Stockholm—Schebo (Endepunkt for den lille Bane Schebo— Hallsta). 8. Borlänge—Insjön. Ifølge den oprindelige Concession tor »Bergslagernes Bane« indbefattede Anlæget en Sidebane fra Station Domnarfvet til Insjön (see S. 455) og Planen for dennes Bane (hvis Ud- gangspunkt forandredes til Borlänge) approberedes i 1876; Arbejdet blev begyndt, men ikke fortsat, saaledes at Concessionen og et ind- betalt Depositum paa 50,000 Kr. fortabtes. Paa Rigsdagen 1881 stilledes Forslag om ved et Laan at støtte denne Banes Anlæg, men det for- kastedes, hvorimod Rigsdagen vedtog at ovennævnte, til Statskassen hjemfaldne Depositum maatte anvendes til Understøttelse for et Selskab, der paatog sig Anlæget. 9. Ask er sund—Vretstorp. Efterat tidligere paatænkte Jern- baneforbindelser fra Askersund ved Vetterns nordligste Kyst (i 1854 til Quisbro paa Banen Køping—Hult, i 1860 til Gatugårda paa V. Stam- bane og i 1869 til et Punkt paa Banen Hallsberg—Mjølby) vare op- givne, blev Sagen paany taget op i 1877 og Undersøgelser anstillede om en Bane til Hyttan paa Banen Hallsberg—Mjølby eller til Vrets- torp paa V. Stambane. Den sidste valgtes, til dens Anlæg dannedes et Selskab, hvis Statuter approberedes u/io 78 og som fik Concession den 8/n s. A. En Ansøgning om et Laan af Staten afsloges i 1879 men der gaves Selskabet Henstand med Anlægets Paabegyndelse. 10. Finspong—-Norsh olm vil danne en Fortsættelse af Banen Pålsboda—-Finspong til Norsholm paa 0. Stambane, hvor den vil støde til den lange Banelinie, der med samme Sporvidde (3') gaaer over Bersbo, Åtvidaberg og Westervik til Hultsfred paa Oscarshamns-Banen