Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

478 24/n 76 tilstodes der Selskabet et Laan paa 500,000 Kr. (at udbetale i 1877 og 78) af de s. A. af Rigsdagen bevilligede 10 Mill., og den 21/9 77 godkjendtes den af Selskabet stillede Sikkerhed for at erholde Laanet. I Juni 1877 begyndtes Arbejdet, og allerede den 15/9 78 aab- nedes Hovedbanen Wisby—Hemse for Trafik, hvorimod Anlæget af Side- banen til Ronehamn endnu ikke er paabegyndt. Hestebaner til Forbindelse mellem større Søer, til Transporter Ira Bjergværker, m. v. ere i Sverrig bievne anlagte i et ikke ringe Antal. Det var natur- ligviis især i Perioden før Locomotivbaner kom til større Anvendelse, at der anlagdes Hestebaner, og de fleste af disse ere derfor ogsaa senere ombyggede til eller indlemmede i større Locomotivbaner. Men der findes dog endnu 8 Hestebaner, hvoraf de 5 skrive sig fra Tiden føl eller kort efter 1850, medens de 3 ere tilkomne semere; de have alle tilsammen kun en Længde af 2,8 Miil (21 km.), og deres Sporvidde er 3—2l/3 De 8 Hestebaner ere følgende: Långban Sø-Yngen Sø, (Lerviks Jernbane) og Yngen Sø-Saxen Sø, begge i Egnen 0. for Filipstad, Dejefors-Bane (støder til Bergslagernes Bane, N. for Kil), Grängesberg—Hørken (ligeledes, S. for Ludvika), Wintersjøn—Ørlingsjøn, Landaforsens Bane (tildeels en Fortsættelse af Søderhamns Jernb.) og Stripa—Guldsmedshyttan (Sidebane til ^torå—Guldsmedshyttan.) Til Anlæg af disse Baner er der af »Handels- og sjøfarts-fonden« ydet Laan til et Beløb af 185,500 Kr., ligesom der af samme Fond er givet Laan paa ialt 750,000 Kr. til Anlæg af de Hestebaner, der senere ere indlemmede i Locomotivbaner. Paatænkte private Jernbaner. Foruden de 66 foran nærmere omtalte private Baner, der ere aab- nede for Trafik eller under Arbejde, er der i Tidens Løb fremkommet