Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

33 Anlæg og Drift af en Bane Aarhuus—Viborg—Holstebro med en Side- bane, men som tidligere omtalt blev Staten og Concessionshaveren enige om at forandre det ved denne Lov fastsatte Forhold, og ved L. af 10 3 61 fik Regjeringen Bemyndigelse til at søge Concessioner! hævet og samti- digt afslutte en Contract med Concessionshaveren som Entrepreneur om Anlæg af den nævnte Bane, af en fyensk Bane og en østjydsk Længde- bane, samt om Oprettelsen af et jydsk-fyensk Driftsselskab. Dette skulde tilvejebringe en tilstrækkelig Driftscapital til at anskaffe Materiel, drive og vedligeholde Banerne, og enten skulde Selskabet af Banernes Netto-Overskud have 4 °/o Rente af Actiecapitalen foruden Vio af dette Overskud, eller ogsaa skulde Staten tii Forrentning af Anlægs- kapitalen have forlods mindst 1/4 af de første 40.000 Kr. Brutto-Indtægt pr. Banemiil og en større Deel af en forøget Indtægt, medens Drifts- selskabet beholdt Resten. Hele Actiecapitalen, — der kun maatte til- vejebringes ved et Courstab paa 4 % —, skulde anvendes til Indkjøb af Materiel og til Reservefond, og hvis Regjeringen opsagde Contractor), — hvad der kunde skee med 1 Aars Varsel —, skulde hele Actiecapitalen betales contant eller Materiellet overtages efter Vurdering. I Overeensstemmelse med denne Lovbestemmelse afsluttedes den 18/s61 en Contract med Anlægsentrepreneurerne, ifølge hvilken disse inden Aarets Udgang skulde oprette et Driftsselskab og for et Tidsrum af 50 Aar overtage Driften ifølge ovenstaaende Lovs første Alternativ (4 °/o Rente og Vio af Netto - Overskuddet). Selskabet dannedes og overtog Driften af Banerne, efterhaanden som disse aabnedes for Trafik, i 1862 Tværbanen Aarhuus—Randers—Viborg—Holstebro, i 1865 Nyborg— Middelfart og i 1866 Fredericia—Grændsen. Men det var ikke lykkedes Driftsselskabet at faa sine Actier solgte til den fastsatte Cours, og det ønskede at faa sine Forpligtelser hævede; ogsaa Regjeringen ønskede det, især af Hensyn til det Uheldige i at Anlægsentrepreneuren, der skulde vedligeholde Baneanlæget i eet Aar, og Driftsselskabet var den samme. Regjeringen henviste derfor Drifts- selskabet til det sjællandske Jernbaneselskab om at overtage Driften, hvad den ansaa for heldigt, da Forening af alle Baners Drift vilde give billigere Administration, større Indtægt, mere planmæssig Udvikling af hele Landets Jernbanevæsen, større Garanti i Almindelighed for at Landets Interresser vilde varetages. Den forelagde derfor i 1866—67, efter at det sjællandske Selskabs Bestyrelse havde erklæret sig villig til at foreslaa Selskabet at gaa ind paa denne Plan, et Lovforslag i Landsthinget, ifølge hvilket det sjællandske Selskab skulde kunne træde ind i Driftsselskabets Rettigheder og Forpligtelser, overtage dets Actier og erholde Statens 4°/o Rentegaranti for den nye Capital; Staten skulde 3