Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

493 række pa a Grund af finantsielle Vanskeligheder blev nødt til at sælge sine Baner. Der er et Krav paa Jernbanevæsenets Omraade, der meer og meer har gjort sig gjældende, eftersom Jernbaneanlægene have udviklet sig, og det er Eenhed og Overeensstemmelse i Banedriften. Det har bl. a. medført, at flere selvstændige, sammenstødende Banelinier have forenet sig under en fælleds Driftsbestyrelse, saaledes som det er skeet i Sverrig med flere private Baner, hvad tidligere er omtalt, ligesom med Statsbanerne i Norge, og som det har været paatænkt med enkelte Baner i Danmark. Det samme Krav har vel ogsaa haft sin Deel i at Staten har bygget Baner, ligesom i at Staten har kj øbt Privatbaner; det var saaledes især for at tilvejebringe en eensartet Drift af Landets Hovedbanelinier, at det sjællandske Selskabs Baner og den af Private byggede Bane Silkeborg—Herning gik over i den danske Stats Eje, men ligesaa hyppigt har Grunden til Statens Kjøb af private Baner været, at hjælpe disse ud af en uholdbar oeconomisk Stilling; derfor kjøbtes i Danmark de østjydske Baner, i Sverrig Banen HaUsberg— Motala—Mjølby. De samme Grunde have ogsaa i Udlandet ført til Statens Kjøb af private Baner, men Statens Bestræbelser for at faa udeelt Indflydelse paa Banedriften have der ogsaa haft deres Grund i et særligt Formaal, nemlig at tilfredsstille militaire Fordringer, hvad der f. Ex. i Tyskland har bragt Staten til i saa stor Udstrækning at kjøbe private Baner, der kunne faa strategisk Betydning; dette sær- lige Hensyn har dog ikke bragt de skandinaviske Landes Regjeringer til at kjøbe private Baner. Jernbanernes Længde i Forhold til Areal og Befolkning er allerede tidligere kortelig omtalt for de 3 Lande, men Banelæng- derne ere der kun stillede sammen med Landets hele Areal og det samlede Indbyggerantal, og der skal derfor her endnu tilføies nogle Bemærkninger om hvorledes Banerne ere fordeelte i de enkelte Lands- dele. I Tabei D er angivet Jernbanernes Længde for hvert Land og og for dettes større Landsdele, og er der for Længderne gaaet ud fra de Baner, der den 1/i 82 deels var fuldførte, deels under Arbejde; Længderne ere sammenholdte, saavel med Arealet som Indbyggerantallet og der vil af denne Tabel bl. a. fremgaa følgende. Naar Jernbanerne sammenstilles med Arealet staar Dan- mark ulige højere end de 2 andre Lande; Danmark har 10 Gange saa-