Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
500 km. Længde eller c. 41 °/o af de private Baner, der i Gjennemsnit have 77 °/o af deres Indtægt ved Godstrafik, medens Indtægten ved Person- trafik synker til 19 °/o. Og for enkelte af de sidstnævnte Baner er Godstrafik-Indtægten naturligviis forholdsviis endnu større; saaledes har den lille Bjergværksbane Wintjern-Bjornmossen næsten hele sin Indtægt af Godstransport, Marma—Sandarne har 99, Bångbro—Kloten 97, Nas—Morshyttan 95, Uddeholms Jernbane 94, Søderhamns 90 og Hu- diksvalls 89 % af Godstransport. b. Persontrafiken. Ligesom de danske Jernbaner i Henhold til ovenstaaende Frem- stilling have den største, de svenske Baner den mindste Deel af deres Indtægter gjennem Persontrafiken, saaledes er ogsaa selve Personfærdslen størst paa de svenske, hvad der fremgaaer af Tabel B. De danske Baner have aarligt befordret 6,479,600 Rejsende, de svenske 6,703,000, men de første have 4,520 Rejsende pr. km. Bane, medens de svenske kun have henimod x/s deraf eller 1,350, og de norske, der ialt have befordret 1,324,500 Rejsende, lidt mere end disse eller 1690; deles de svenske Baner i Stats og Privatbaner, stiger Antallet af Rejsende pr. km. Bane for de første til 1740, men falder for de sidste til 1130, en naturlig Følge af at saamange af dem ere meer eller mindre udelukkende Godsbaner. Persontrafikens Betydning for Banerne er imidlertid afhængig ikke blot af de Rejsendes Antal, men ogsaa af Rejsernes Længde, og i denne Henseende staa naturligviis de danske Baner noget tilbage for de norske og svenske, hvad der ligefrem følger af at det danske Banenet ikke har lange, gjennemgaaende Linier, men er deelt i 4 adskilte Hoved- grupper, thi selv om Rejsernes Middellængde i Forhold til en Banes hele Længde kun er ringe, saa bidrage dog de lange Baner med en Deel gjenemgaaende Rejsende til at forhøje Middeltransportlængden. For samtlige danske Baner er Rejsernes Middellængde 28,4 km., men for de norske og svenske resp. 29,8 og 34,5 km., og for de svenske Statsbaner med de lange Banelinier, der uden Afbrydelse gjennemskjære hele Landet, stiger Middellængden endog til 45,6, medens den for de mange, tildeels meget korte Privatbaner synker til 24,9 km. Den fulde Betydning af Persontrafiken for Banerne faaes derfor først ved at sammenholde de Rejsendes Antal med Rejsernes Længde, men de danske Baner hævde ogsaa da deres meget store Overvægt over de andre, idet Personkm. pr. km. Bane for dem er 128,400, medens Tallet for de norske og svenske kun er resp. 50,400 og 46,600; de svenske Statsbaner betragtede for sig have dog 79,300 Personkm. pr.