Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
500
km. Længde eller c. 41 °/o af de private Baner, der i Gjennemsnit have
77 °/o af deres Indtægt ved Godstrafik, medens Indtægten ved Person-
trafik synker til 19 °/o. Og for enkelte af de sidstnævnte Baner er
Godstrafik-Indtægten naturligviis forholdsviis endnu større; saaledes har
den lille Bjergværksbane Wintjern-Bjornmossen næsten hele sin Indtægt
af Godstransport, Marma—Sandarne har 99, Bångbro—Kloten 97,
Nas—Morshyttan 95, Uddeholms Jernbane 94, Søderhamns 90 og Hu-
diksvalls 89 % af Godstransport.
b. Persontrafiken.
Ligesom de danske Jernbaner i Henhold til ovenstaaende Frem-
stilling have den største, de svenske Baner den mindste Deel af deres
Indtægter gjennem Persontrafiken, saaledes er ogsaa selve Personfærdslen
størst paa de svenske, hvad der fremgaaer af Tabel B.
De danske Baner have aarligt befordret 6,479,600 Rejsende, de
svenske 6,703,000, men de første have 4,520 Rejsende pr. km. Bane,
medens de svenske kun have henimod x/s deraf eller 1,350, og de norske,
der ialt have befordret 1,324,500 Rejsende, lidt mere end disse eller
1690; deles de svenske Baner i Stats og Privatbaner, stiger Antallet
af Rejsende pr. km. Bane for de første til 1740, men falder for de
sidste til 1130, en naturlig Følge af at saamange af dem ere meer eller
mindre udelukkende Godsbaner.
Persontrafikens Betydning for Banerne er imidlertid afhængig ikke
blot af de Rejsendes Antal, men ogsaa af Rejsernes Længde, og i
denne Henseende staa naturligviis de danske Baner noget tilbage for de
norske og svenske, hvad der ligefrem følger af at det danske Banenet
ikke har lange, gjennemgaaende Linier, men er deelt i 4 adskilte Hoved-
grupper, thi selv om Rejsernes Middellængde i Forhold til en Banes
hele Længde kun er ringe, saa bidrage dog de lange Baner med en Deel
gjenemgaaende Rejsende til at forhøje Middeltransportlængden. For
samtlige danske Baner er Rejsernes Middellængde 28,4 km., men for de
norske og svenske resp. 29,8 og 34,5 km., og for de svenske Statsbaner
med de lange Banelinier, der uden Afbrydelse gjennemskjære hele
Landet, stiger Middellængden endog til 45,6, medens den for de mange,
tildeels meget korte Privatbaner synker til 24,9 km.
Den fulde Betydning af Persontrafiken for Banerne faaes derfor
først ved at sammenholde de Rejsendes Antal med Rejsernes Længde,
men de danske Baner hævde ogsaa da deres meget store Overvægt over
de andre, idet Personkm. pr. km. Bane for dem er 128,400, medens
Tallet for de norske og svenske kun er resp. 50,400 og 46,600; de
svenske Statsbaner betragtede for sig have dog 79,300 Personkm. pr.