Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

502 1880, medens Max. for Rejsende pr. km. Bane naaes i 1874; det føl- gende Aar toges nemlig Nordvestbanen til Kallundborg i Drift. Stig- ningen i Persontrafiken er iøvrigt nogenlunde jevn, naar undtages det pludselige Spring fra 1864 til 1865, da Virkningen af den henimod Slut- ningen af 1863 aabnede Klampenborgbane først ret viser sig (1864 var Krigsaaret, hvor denne Lystbane neppe er anvendt i den senere meget store Udstrækning); i 1870, 75 og 79, da nye Banestrækninger toges i Drift, medførte dette derimod en Standsning i Stigningen af de Rej- sendes Antal pr. km. Hvad Middeltransportlængden angaaer, da sees den i 1865 pludseligt at aftage til det Halve, ligeledes paa Grund af den stærke Trafik paa den korte Klampenborgbane, men at den derefter holder sig omtrent uforandret, uagtet disse Banes Længde ogsaa stiger, fra 1865—80 fra 176 til 382 km.; at Middeltransportlængden her ikke stiger med Banelængden har dog sin naturlige Forklaring deri, at det hele Banecomplex bestaaer af selvstændige Banelinier med et fælleds Udgangspunkt i Kjøbenhavn, og ikke af en gjennemgaaende Linie. De øvrige private Baner have været saa faa Aar' i Drift, at Per- sontrafiken paa dem ikke kan have været underkastet sstore Forandringer eller have udviklet sig meget, men ogsaa for dem symes Aarene 1877— 78 at have været uheldige, og for de Lolland-Falstær’ske Baner sees det særegne Forhold, at Persontrafiken i de 5 Aar 1875—79, uagtet Banelængden er den samme, viser en stadig Aftagen, der i 1880 dog er standset noget. Dette stemmer iøvrigt med at Personbefordringen pr. km. Bane for samtlige danske Baner har sit Max. i 1874, for der- efter at aftage i de følgende Aar, dog kun langsomt. Blandt de norske Jernbaner har »Hovedbanen« i de 27 Aar, hvorom der findes Oplysninger i Tabel A, haft samme Længde, og Aabningen af nye Banedele har altsaa ikke kunnet medføre Stands- ninger i den almindelige Stigning af Persontrafiken. Derimod sluttedes Kongsvinger-Banen i 1863 til Hovedbanen, hvorved en forøget Person- trafik kunde forventes at blive tilført denne, hvad der dog ikke sees af Tabellen, idet Antallet af Rejsende pr. km. Bane i 1863 ikke forøges pludseligt, og i de følgende Aar ogsaa tiltager jevnt; ikke heller forøges Antallet væsentligt, da Kongsvinger-Banen i 1866 er forlænget til den svenske Grændse, men det er dog sandsynligt, at et forholdsviis større Antal Rejsende er tilført Banen fra Kongsvinger-Banen og altsaa kun have benyttet den korte Strækning Lillestrømmen—Christiania (20 km.), idet Rejsernes Middellængde før 1866 naaer op til 37,2 km. og i Gjen- nemsnit er 34,i, medens dette efter 1866 kun er 30,o, og endog af- tager til 27,8 km. Stigningen af de Rejsendes Antal ialt og pr. km. Bane er iøvrigt noget ujevn, men tages Gjennemsnittene for Femaarene faaes følgende Række for Rejsende pr. km. Bane: