Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

503 2350—2330—2750—3700 og 4280, Max. for Persontrafiken som for Personkin. pr. km. Bane naaes i 1875, og i de følgende Aar indtræder som sædvanligt en Tilbagegang. Tages Middeltallet for samtlige Aar faaes for Hovedbanen 3130 Rej- sende pr. km. Bane, 31,6 km. for Rejsernes Middellængde og 98,9 Personkm. pr. km. Bane. Som alt nævnt staaer Hovedbanen med Hensyn til Persontrafiken ikke lidet over de øvrige norske Baner med Undtagelse af Christiania— Drammen, paa hvilken Antallet af Rejsende pr. km. Bane overstiger Antallet paa enhver anden Bane i de 3 Lande, naar undtages den korte Lystbane Kjøbenhavn—Klampenborg (see ovenfor). I Gjennemsnit for 1873—80 er Antallet af dens Rejsende pr. km.-Bane 10300, med Max. 12300 i 1874 og stærkt aftagende til 1880 (8300), og da Rejsernes Middellængde (c. 40 °/o af Banelængden) ej heller er ringe, naaer Personkm. pr. km. Bane en Højde (i 1874 f. Ex. 265,000), der kun naaes af det sjæll. Selskabs Baner, og kun fordi disse have en større Længde for Rejserne. Kongsvinger-Banen har i Gjennemsnit kun 1110 Rejsende pr. km. med en Middellængde for Rejserne paa 38,2 km., og det vil af Tabel A sees, at Antallet af Rejsende stiger til 1873, hvori det naaer 1430, men derpaa falder saa stærkt, at det i 1879—80 endog er mindre end i 1863, det første Aar, hvori en Deel af Banen var i Drift; det er da især den locale Trafik, der er aftaget, idet Rejsernes Middellængde i de 3 sidste Aar er større end i noget foregaaende. Rørosbanen, med en Udstrækning paa 432 km., med sit ene Ende- punkt ved Trondhjems Havn og med det andet i et Knudepunkt for Landets Communicationer, der er i Dampskibs- og Jernbaneforbindelse med Christiania, hæver sig hvad Persontrafiken angaaer ikke meget over Kongsvingerbanen. Dens Anlæg begyndtes fra begge Endepunkter, og medens hver af disse isolerede Stykker dreves for sig, arbejdede Person- trafiken sig efterhaanden og jevnt stigende op, saaledes at den sydlige Deel frahenimod 800 Rejsende pr. km. naaede til over 1800 i 1874, den nordlige Deel fra c. 1300 til over 2800 i 1874, men medens 1875 viser en ringe, 1876 en større Nedgang, saa gaaer Persontrafiken, efter at den sidste Strækning af Rørosbanen den 17/io 77 overgives til Drift og en gjennemgaaende Forbindelse aabnes mellem Hamar og Throndhjem, meget stærkt ned, og i de sidste 2V2 Aar naaer Antallet af Rejsende pr. km. Bane kun 470; den betydelige Tilvæxt i Længde som Banen fik i 1877 (232 km. til de tidligere 200), gaaer for en meget stor Deel gjennem meget tyndt befolkede Egne (Østerdalen m. m.), der ikke have kunnet føre nogen ny Persontrafik til Banen; selv det samlede Antal Rejsende er aftaget fra 1876. Derimod er Rejsernes Middellængde selvfølgeligt forøget ikke lidet, Met den for hele Rørosbanen er 40,3 km., medens den for de to