Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
506 Bevægelse som det hele Antal Rejsende. Det viser sig ogsaa, at i de 4 Aar 1858—61, da kun de nærmest ved Hovedstaden og ved de store livlige Handelsbyer Gøteborg og Malmø liggende Banestrækninger vare i Drift, at da var Antallet af Rejsende meget stort, men at det derpaa aftager indtil 1865, hvor det naaer sin Minimum (1270), for saa atter at stige til 1874 (2250) og atter ligesaa hurtigt at falde til 1880 (1650). Den forholdsviis stærke Nedgang efter 1875 er iøvrigt en naturlig Følge af at der i disse Aar optages i Drift betydelige Strækninger af Stambanerne, N. for Storvik. Hvad angaar Rejsernes Middellængde, da blev den baade efter vestre og efter søndre Stambanes Fuldførelse forøget med c. 1) km. (fra 35,6 til 46,4 og fra 48,9 til 58,7) og steg fra Min. til Max,, men derefter har den kun skiftet mellem meget snævre Grændser, tagtet Banernes Længde fra 1866 til 1880 forøgedes med over 100 %. Antallet af Personkm. pr. km. Bane har derfor ogsaa bevæget sig omtrent som Antallet af Rejsende pr. km., og har som dette sit Max. i 1874. For de fleste private svenske Baner ere de væsentligste Momenter til Bedømmelsen af Persontrafikens Omfang og Udvikling optagne i Tabel A, men Driften af den største Deel af disse Baner har været saa kortvarig (kun for 13 Baner haves Driftsberetninger for mere end 10 Aar), at man af Resultaterne vel kan see om Banerne ville blive livligt benyttede Transportveje for det nærmeste Opland eller ikke, men ikke efter Driften i de faa Aar, hvori Virkningen af de uheldige Forhold efter 1874 gjør sig gjældende med mere eller mindre Kraft, kan danne sig nogen begrundet Mening om den Udvikling, som Driften altsaa ogsaa Persontrafiken vil faa, eller om hvorvidt en hurtigere ellei* langsommere Forandring i Trafikens Størrelse er aldeles forbigaaende eller vil fortsætte sig. Næsten alle Baner have i samtlige Driftsaar haft samme Udstræk- ning, saa at Forlængelse af Banerne ikke har kunnet have nogen Ind- flydelse paa den enkelte Banes Trafik; og i enkelte Tilfælde, hvor en ny anlagt Bane er sat i Forbindelse med en allerede existerende, synes dennes Persontrafik ikke altid at have faaet noget betydeligt Opsving derved; saaledes blev i Aug. 1874 Banen Karlskrona—Wexiø aabnet for Drift, og deraf fulgte ogsaa en Forøgelse i Persontrafiken paa Banen Wexiø—Alfvesta, der sætter Karlskrona—Banen i Forbindelse med Stambanen, idet Antallet af Rejsende pr. km. Bane steg fra 3110 i 1873 til 4920 i 1874, og derpaa med nogle Svingninger holdt sig paa dette Punkt i de følgende Aar. Derimod blev i 1874 Banen Kristianstad— Hessleholm forlænget med Kristianstad—Sølvesborg, hvad der ikke med- førte nogen Forøgelse i Persontrafiken for den førstnævnte Bane, i ethvert Tilfælde ikke saa stor at den kunde opveje den almindelige Nedgang i 1875;