Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
505 Baner, sees af Tabel A. For Statsbanerne viser det samlede Antal Rejsende en jevn Stigning fra 1858 til 1875 (dog med Undtagelse af 1861), hvorefter følger en Standsning eller ringe Tilbagegang; Stigningen, der i de nævnte Aar forøger de Rejsendes Antal til henimod det 10- dobbelte, skyldes tildeels Forøgelsen af de trafikerede Baner, men endnu mere den livligere Afbenyttelse af Banerne, idet Stigningen fra Aar til Aar i Reglen skeer forholdsviis meget stærkere end Forøgelsen af Banerne. Overhovedet synes ikke Fuldførelsen af de enkelte Stam- baner at have forøget Persontrafiken i nogen væsentlig Grad, undtagen i 1863 da vestre Stambane er taget i Drift i sin fulde Udstrækning og Antallet af Rejsende stiger med 31 %; i 1871 fuldføres nordvestre Stambane, og Antallet af Rejsende stiger i 1872 rtied 300,000, men da Stigningen i det følgende Aar er 600,000, kan Forøgelsen neppe søges i 1 uldførelsen af den nævnte Bane, hvad der iøvrigt ogsaa forud var givet; i 1874 og 75 fuldføres østre og den første Strækning af nordre Stambane, uden at der i de følgende Aar viser sig nogen særdeles Forøgelse af de Rejsendes Antal, og det uagtet den omtalte Fuldførelse deels satte de to existerende lange Strækninger af østre Stambane i indbyrdes Forbindelse, deels forenede nordre Stambane med Gefle— Dala Banen og dens store Opland. Hovedgrunden til det stigende Antal Rejsende synes ej heller at kunne søges i nye private Baners Tilslutning til Stambanernes; fra 1866—67 og fra 1867—68 stiger An- tallet med resp. 190,000 og 90,000 eller med 15 og 6 °/o, uagtet der baade-i 1866 og 1867 kun kommer een ny Bane i Forbindelse med Stambanerne; fra 1868—73 stiger de Rejsendes Antal med c. 1 Mill, (c. 64 %), uagtet ingen private Baner, udmundende i Stambanerne, aabnes for Drift, i 1873 aabnes 3 private Baner og i 1874 forøges ds Rejsendes Antal med c. 600,000, men i 1874—76 sættes 18 private Baner i Forbindelse med Stambanerne uden at disses Antal Rejsende fra 1875—78 forøges, og det samme er Tilfældet med de sidste Aar indtil 1880, uagtet 4 nye Privatbaner komme i Forbindelse med Stam- baner, og blandt dem findes saa udstrakte Linier som Bergslagernes Bane med det hele Net af Baner, som den berører. Nye Sidebaner give saaledes ikke nogen pludselig Forøgelse af Pérsontrafiken, men denne hidrører væsentligst fra en livligere Benyttelse af Banerne fra deres nærmere Opland. Nedgangen i de senere Aars Antal Rejsende, trods Forøgelsen af Banelængderne og de private Sidebaner, skyldes eom sædvanligt disse Aars uheldige oeconomiske Forhold. Det vil af Tabellen sees, at der ikke nogensinde i to paa hinanden følgende Aar har været den samme Banelængde i Drift, men at Stam- banerne hvert Aar, ere bievne forlængede, og der er derfor intet paafaldende i at Antallet af Rejsende pr. km. Bane ikke altid følger den samme