Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
505
Baner, sees af Tabel A. For Statsbanerne viser det samlede Antal
Rejsende en jevn Stigning fra 1858 til 1875 (dog med Undtagelse af
1861), hvorefter følger en Standsning eller ringe Tilbagegang; Stigningen,
der i de nævnte Aar forøger de Rejsendes Antal til henimod det 10-
dobbelte, skyldes tildeels Forøgelsen af de trafikerede Baner, men
endnu mere den livligere Afbenyttelse af Banerne, idet Stigningen fra
Aar til Aar i Reglen skeer forholdsviis meget stærkere end Forøgelsen
af Banerne. Overhovedet synes ikke Fuldførelsen af de enkelte Stam-
baner at have forøget Persontrafiken i nogen væsentlig Grad, undtagen
i 1863 da vestre Stambane er taget i Drift i sin fulde Udstrækning og
Antallet af Rejsende stiger med 31 %; i 1871 fuldføres nordvestre
Stambane, og Antallet af Rejsende stiger i 1872 rtied 300,000, men
da Stigningen i det følgende Aar er 600,000, kan Forøgelsen neppe søges
i 1 uldførelsen af den nævnte Bane, hvad der iøvrigt ogsaa forud var
givet; i 1874 og 75 fuldføres østre og den første Strækning af nordre
Stambane, uden at der i de følgende Aar viser sig nogen særdeles
Forøgelse af de Rejsendes Antal, og det uagtet den omtalte Fuldførelse
deels satte de to existerende lange Strækninger af østre Stambane i
indbyrdes Forbindelse, deels forenede nordre Stambane med Gefle—
Dala Banen og dens store Opland. Hovedgrunden til det stigende
Antal Rejsende synes ej heller at kunne søges i nye private Baners
Tilslutning til Stambanernes; fra 1866—67 og fra 1867—68 stiger An-
tallet med resp. 190,000 og 90,000 eller med 15 og 6 °/o, uagtet der
baade-i 1866 og 1867 kun kommer een ny Bane i Forbindelse med
Stambanerne; fra 1868—73 stiger de Rejsendes Antal med c. 1 Mill,
(c. 64 %), uagtet ingen private Baner, udmundende i Stambanerne,
aabnes for Drift, i 1873 aabnes 3 private Baner og i 1874 forøges ds
Rejsendes Antal med c. 600,000, men i 1874—76 sættes 18 private
Baner i Forbindelse med Stambanerne uden at disses Antal Rejsende
fra 1875—78 forøges, og det samme er Tilfældet med de sidste Aar
indtil 1880, uagtet 4 nye Privatbaner komme i Forbindelse med Stam-
baner, og blandt dem findes saa udstrakte Linier som Bergslagernes
Bane med det hele Net af Baner, som den berører. Nye Sidebaner
give saaledes ikke nogen pludselig Forøgelse af Pérsontrafiken, men
denne hidrører væsentligst fra en livligere Benyttelse af Banerne fra
deres nærmere Opland. Nedgangen i de senere Aars Antal Rejsende,
trods Forøgelsen af Banelængderne og de private Sidebaner, skyldes
eom sædvanligt disse Aars uheldige oeconomiske Forhold.
Det vil af Tabellen sees, at der ikke nogensinde i to paa hinanden
følgende Aar har været den samme Banelængde i Drift, men at Stam-
banerne hvert Aar, ere bievne forlængede, og der er derfor intet paafaldende
i at Antallet af Rejsende pr. km. Bane ikke altid følger den samme