Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
507
det samme var ogsaa Tilfældet for Gefle—Dala Banen, da nordre
Stambane i 1875 blev knyttet til den ved Storvik.
Der er imidlertid een Indflydelse, der har gjort sig stærkt gjældende
i Persontrafikens Udvikling for alle de private Baner, der have været
drevne i tilstrækkelig lang Tid, nemlig det stærke Tryk, der hvilede
paa al Omsætning i Aarene efter 1875, og som viiste sig derved, at
medens Persontrafiken steg jevnt fra Driftens Begyndelse til henimod
1875, saa standsede Stigningen omtrent med dette Aai og fulgtes af en
Nedgang, der i Reglen fortsattes lige til 1880. Dette Forhold vil sees
ved at betragte Opgivelserne for Persontrafiken for saagodtsom enhver
Bane, men hvor gjennemgribende det har været, vil maaskee sees bedre
ved at sammenstille Resultaterne for nogle af de Baner, der have den
største Persontrafik og have været drevne tilstrækkeligt længe. Tages
saaledes de 8 Baner Wexiø—Alfvesta, Landskrona—Helsingborg, Ystad
—Esløf, Gefle—Dala, Borås—Herrljunga, Uddevalla—Herrljunga, Søder-
hamns og Hudiksvalls Baner, saa vil man faa, at de 8 Baner tilsammen
have haft følgende Antal Rejsende pr. km. Bane i de nævnte Aar,
nemlig
1873 — 1874 — 1875 — 1876 — 1877 — 1878 — 1879 — 1880,
c. 19,900—24,000—22,700 —21,900 —21,900—21,300—18,500—20,800,
eller en Signing til 1874, et jevnt Fald derfra til 1879 (med ialt 23 %),
men som synes at skulle standse i 1880, der viser en god Fremgang.
Da Rejsernes Middellængde for hver enkelt Bane i Almindelighed
er temmelig uforandret fra Aar til Aar, saa vil den samme Bevægelse
som i Antal af Rejsende ogsaa vise sig i Antal af Personkm. pr. km.
Bane, og tages Gjennemsnittet heraf for de ovennævnte 8 Baner i de
samme Aar, saa vil man faa følgende Tal:
1873 — 1874 — 1875 — 1876 — 1877 — 1878 — 1879 - 1880,
48,600 — 55,600 — 52,700 — 50,300 — 50,100 — 50,200 —45,400 — 50,000,
I 1880 er Antallet saaledes ikke naaet meget op over hvad det
var 8 A.ar tidligere i 1873.
c. Godstrafiken.
Ifølge Tabel B er der i aarligt Gjennemsnit for Treaaret 1878—
80 blevet transporteret 1,035,300 Tons paa de danske Jernbaner,
785,100 paa de norske og 4,812,800 Tons (henimod 10,000 Mill. 'S")
paa de svenske, men disse Tal, der vel vise hvilken Betydning Jern-
banerne kunne have for Landenes Productionsevne, Industri og Handel,
give iøvrigt ingen Forestilling om Godstrafikens forholdsvise Udstrækning
paa de 3 Landes Baner. Hvad den hele transporterede Godsmasse
angaaer har Sverrig altsaa en meget stor Overvægt, og naar Indtægterne