Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
507 det samme var ogsaa Tilfældet for Gefle—Dala Banen, da nordre Stambane i 1875 blev knyttet til den ved Storvik. Der er imidlertid een Indflydelse, der har gjort sig stærkt gjældende i Persontrafikens Udvikling for alle de private Baner, der have været drevne i tilstrækkelig lang Tid, nemlig det stærke Tryk, der hvilede paa al Omsætning i Aarene efter 1875, og som viiste sig derved, at medens Persontrafiken steg jevnt fra Driftens Begyndelse til henimod 1875, saa standsede Stigningen omtrent med dette Aai og fulgtes af en Nedgang, der i Reglen fortsattes lige til 1880. Dette Forhold vil sees ved at betragte Opgivelserne for Persontrafiken for saagodtsom enhver Bane, men hvor gjennemgribende det har været, vil maaskee sees bedre ved at sammenstille Resultaterne for nogle af de Baner, der have den største Persontrafik og have været drevne tilstrækkeligt længe. Tages saaledes de 8 Baner Wexiø—Alfvesta, Landskrona—Helsingborg, Ystad —Esløf, Gefle—Dala, Borås—Herrljunga, Uddevalla—Herrljunga, Søder- hamns og Hudiksvalls Baner, saa vil man faa, at de 8 Baner tilsammen have haft følgende Antal Rejsende pr. km. Bane i de nævnte Aar, nemlig 1873 — 1874 — 1875 — 1876 — 1877 — 1878 — 1879 — 1880, c. 19,900—24,000—22,700 —21,900 —21,900—21,300—18,500—20,800, eller en Signing til 1874, et jevnt Fald derfra til 1879 (med ialt 23 %), men som synes at skulle standse i 1880, der viser en god Fremgang. Da Rejsernes Middellængde for hver enkelt Bane i Almindelighed er temmelig uforandret fra Aar til Aar, saa vil den samme Bevægelse som i Antal af Rejsende ogsaa vise sig i Antal af Personkm. pr. km. Bane, og tages Gjennemsnittet heraf for de ovennævnte 8 Baner i de samme Aar, saa vil man faa følgende Tal: 1873 — 1874 — 1875 — 1876 — 1877 — 1878 — 1879 - 1880, 48,600 — 55,600 — 52,700 — 50,300 — 50,100 — 50,200 —45,400 — 50,000, I 1880 er Antallet saaledes ikke naaet meget op over hvad det var 8 A.ar tidligere i 1873. c. Godstrafiken. Ifølge Tabel B er der i aarligt Gjennemsnit for Treaaret 1878— 80 blevet transporteret 1,035,300 Tons paa de danske Jernbaner, 785,100 paa de norske og 4,812,800 Tons (henimod 10,000 Mill. 'S") paa de svenske, men disse Tal, der vel vise hvilken Betydning Jern- banerne kunne have for Landenes Productionsevne, Industri og Handel, give iøvrigt ingen Forestilling om Godstrafikens forholdsvise Udstrækning paa de 3 Landes Baner. Hvad den hele transporterede Godsmasse angaaer har Sverrig altsaa en meget stor Overvægt, og naar Indtægterne