Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

509 mng; i Danmark er der saaledes en betydelig Forskjel mellem det sjælL Selskabs Baner, der pr. km. Bane har 1210 Tons transporteret Gods og 63,800 Tonkm., og de østjydske Baner, der kun have resp. 370 og 12,900; i Norge har Rørosbanen 190 Tons og 13,200 Tonkm. pr. km. Bane, medens Hovedbanen har 5,090 Tons og 157,700 Tonkm., og i Sverrig ligge Yderpunkterne for Godstrafiken endnu længere fra hinanden. Det er her dog ikke de egentlige Bjergværksbaner, der have den største Godstransport pr. km. Bane, thi med Undtagelse af Marma-Sandarne med 12,500 Tons og Krylbo-Norberg med 3000 Tons transporteret Gods pr. km. Bane, saa hæve de øvrige sig ikke meget over Middeltallet; saaledes har Frøvi—Ludvika 1490, østre Vermlands 1460, Nas—Mors- hyttan 1290, Bångbro—Kloten 1140, Nora—Karlskoga-Ervalla 980 Tons pr. km. Bane, altsaa alle over Middeltallet, men Wessmann— Barken 930, Uddeholms 910, Wickern—Møckeln 790, Wintjern—Bjørn- mossan (der tilmed ikke har Persontrafik) 310 Tons, eller alle under Middeltallet, og den største Godstransport have de Baner, der trans- portere Producter fra Skove, Bjergværker og Landbruget (og som tillige have en livlig Persontrafik), saaledes Søderhamns, Hudiksvalls og Gefle—Dala Banen. Af Tabel B sees iøvrigt hvor ringe Godstrafiken er for flere af de smaa svenske Privatbaner; den mindste finder Sted paa Gotlands Bane, hvor der aarligt kun er transporteret 130 Tons pr. km. Bane (den hele transporterede Vægt, 6,900 Tons, kan nogenlunde let transporteres i mindre end 40 almindelige Godstog), men ved en Transportlængde over Middellængden er Antallet af Tonkm. dog bragt op til 4400, et Antal, der ikke engang naaes af 2 andre svenske Privat- baner. Hvorledes Godstrafiken har udviklet sig fra Aar til Aar for de enkelte Baner sees af Oversigten Tabel A. I Danmark er den transporterede .Godsmængde, saavel ialt som pr. km. Bane, stegen jevnt paa de jydsk-fyenske Statsbaner fra 1866— 75, kun med et større Spring i 1870, formentligen paa Grund af den i 1869 aabnede, længere Bane Randers—Aalborg; efter 1876 er der en Standsning i Fremgangen, endog en ringe Tilbagegang i Godstrafiken, men i 1880 naaes dog omtrent Max. for samtlige Driftsaar (187B/76 har et lidt højere Antal transporterede Tons Gods pr. km. Bane). Trans- portlængden er i 1867—80 i en bestemt Stigning, dog langtfra i For- hold til Baneliniernes Forlængelse, hvad der en naturlig Følge af de mange Udskibningshavne, Banerne berøre, og som medføre at den største Deel af Godset kun føres til eller fra en saadan Havn; men den for- øgede Banelængde, der efterhaanden kom i Forbindelse med de tydske Baner og Gjennemgangstraliken fra Sverrig—Norge over Frederikshavn, har dog efterhaanden bragt Middeltransportlængden højere op. Gods-