Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

510 transporten adskiller sig heri fra Persontransporten, hvor som ovenfor fremhævet Middeltransportlængden bliver mindre paavirket af Banernes Forlængelse. Det sjæll. Selskabs Baners Godstransport pr. km, Bane er i Hoved- trækkene meget jevnt stigende, og fordobles omtrent i de 16 Aar 1858 —74, hvorpaa der i nogle af de følgende Aar er en ringe Nedgang, dei er dog nogle Uregelmæssigheder, og det er altid efter Tilføjelsen af en ny Banestrækning, at der viser sig en Nedgang i Godstransporten pr. km. Bane, og først efter nogen Tids Forløb har den nye Bane kunnet arbejde sig op; der er saaledes en mindre Nedgang i 1865 og i 1875, Aarene efter at Nordbanen og Nordvestbanen ere tagne i Drift, en større (c. 20%) i 1871, Aaret efter Sydbanens Aabning, hvorimod den korte Frederikssundsbane ikke har bevirket nogen Nedgang. For Middel- transportlængden haves kun faa Oplysninger, men efter disse naaes Max. (55 km.) i 1878, hvorpaa den kun 37 km. lange Frederikssunds- bane nedsætter Længden med nogle km. For Vægten af transporteret Gods, ialt og pr. km. Bane, samt for Tonkm. pr. km. Bane naaes Max. i 1880. De øvrige danske Privatbaner have en betydelig miindre Godstrans- port end det sjæll. Selskabs, og blandt dem staaer (liigesom for Per- son trafiken) den sydfyenske Bane højest med 680 Tons* pr. km. Bane; samme Bane har ogsaa en forholdsviis stor Transporla?ngde (56 % af Banernes Længde), uagtet begge dens Endepunkter, en dyb Havn og Statsbanen, optage eller tiltrække Godstrafiken; den overgaaes i saa Henseende kun af Banen Vemb—Lemvig, hvor næsten alt Gods føres i een Retning, til Statsbanen (77 % af Banelængden), medens de øst- jydske Baner (34 °/o) og de lolland-falsterske Baner (26 °/o) staa langt tilbage for den. Den nedenfor paaviste, bestemt fremtrædende Nedgang, der har fundet Sted for de norske og svenske Baners Godstrafik efter 1876, findes ikke for de danske Baner, hverken for Transportmængden ialt eller pr. km. Bane, idet der er en Stigning for alle Baner ligetil 1880, undtagen for Statsbanerne, hvor Nedgangen kun er ringe og kun rammer Transportlængden pr. km. Bane. Iblandt de norske Baner har Hovedbanen haft en rask og temmelig jevn Stigning for Godstransporten pr. km. Bane i den lange Periode 1855—77, idet Mængden i disse 25 Aar er forøget til omtr. det 5- dobbelte, og i 1877 naaede den betydelige Størrelse af 6090 Tons; fra 1877 er derimod indtraadt en paafaldende Nedgang, c. 25 °/o. Der findes vel Uregelmæssigheder i Stigningen, men ikke store; den største faldt i 1865/66, da Kongsvingerbanen blev forlænget til den svenske Grændse og Godsmængden forøgedes med c. 20 °/o; hvorimod Stigningen i 18 /es,