Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
511 da Strækningen Lillestrømmen—Kongsvinger toges i Drift, ikke naaer over den normale. Middeltransportlængden for Gods bevæger sig paa lignende Maade som Middellæn,gden af Rejserne, idet Kongsvinger- banens Tilslutning formindsker Længden noget i 1862/63, endnu mere i 1865/66. Kongsvingerbanens Godstrafik, der er meget mindre end Hoved- banens, er ogsaa forøget temmelig betydeligt, i de 14 Aar 1863—77 indtil det Tredobbelte, men Forøgelsen er skeet meget uregelmæssigt; i 1865—67 forlænges Banen ved den svenske nordvestre Stambane langt ind i Sverrig uden nogen stor Forøgelse i Trafiken, der først indtræder i 1868 med c. 20%; i 1871 finder en stærk Nedgang Sted, samme Aar er ovennævnte Stambane fuldført og næste Aar tiltager Godstrans- porten pr. km. Bane ogsaa med 23 %. Efter 1877 indtræder her en stærk Nedgang i Trafiken, c. 27 %. Banen Drammen—Randsfjord med Sidebaner har en jevn og temmelig stærk Stigning for Godstrafiken i 1869—76 (den er i de 7 Aar forøget til det 3-dobbelte), men for Tansportlængden findes den Særegenhed, at den, efter at hele Banen med Sidebaner er taget i Drift, ikke nogen- sinde naaer den Størrelse, som den havde, da kun en Deel af Banen dreves, hvad der viser, at Trafiken paa en kort Strækning maa være særdeles livlig. Banen Christiania—Drammen har en Godstrafik, der i faa Aar er forøget betydeligt og har i 1877 naaet en anseelig Størrelse, men der- efter atter er gaaet stærkt ned (med c. 26 %). For den hele Rørosbane er der i Tabel A kun optaget Driftresul- taterne for 3^2 Aar, hvorimod Opgivelserne for de enkelte Banestykker gaa tilbage til 1862 og 65. Godstrafiken er vel ikke stor, for de bedste Aar noget mindre end for de jydsk-fyenske Statsbaner, men det vil af Tabellen sees, at medens enhver enkelt Strækning, der har været tilstrækkelig længe j Drift, efterhaanden arbejder sig op, aftager Gods- transporten pr. km. Bane altid meer eller mindre, naar Banen for- længes, og det samme er ogsaa Tilfældet med Tonkm. pr. km. Bane, uagtet Middeltransportlængden ved Forøgelse af Banelængden altid for- højes. Det tarvelige Resultat for Godstrafiken, som den gjennem- gaaende Rørosbane har givet i de 3x/a Aar, vil derfor formentligen stige, naar den hele Bane har været drevet i en længere Aarrække, og det maa i saa Henseende ogsaa bemærkes, at Godstrafiken i de Aar, efter at Rørosbanen blev aabnet for Trafik i sin hele Længde, har været i Aftagende for samtlige norske Baner, hvad der vil sees, naar man sammenstiller Mængden af Gods, transporteret pr. km. Bane for de ovennævnte 4 Baner, thi man faaer da: