Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

513 de svenske Privatbaners Godstrafik sig, og fordeles de efter Trafikens gjennemsnitlige Størrelse i 1878—80, saaledes som den er nngivet i Tabel B, saa vil det vise sig, at af de 51 Baner (to af disse nemlig Norbergs og Hallsberg—Motala—Mjølby, ere i de 3 Aar ikke drevne selvstændigt) have 17, 19, 9, 4, 2 og 2 Baner transporteret 0-500, 500-1000, 1-2000, 2-5000, 5-10,000, over 10,000 Tons pr. km. Bane. Omtrent 3/< af Banerne have saaledes en Godstransport af under 1000 Tons pr. km. Bane, medens Middeltransportmængden for de svenske Privatbaner dog er 1050 Tons. At Godstrafiken paa Jernbanerne i Almindelighed maa være stigende fra Banernes Aabning for Trafik, det er indlysende, deels fordi tidligere anvendte Transportmidler og Transportveje opgives til Fordeel for Jern- banerne, deels fordi disse selv efterhaanden bidrage til Opkomst af Oplandet, til en forøget Production i dette; hvorvidt Stigningen vil kunne vedblive, hvorvidt Omsætningen vedblivende vil forøges, eller om der vil være et Max. for Trafiken, der ikke kan overskrides, derom haves endnu ingen Erfaring, idet der fremdeles altid vil være Egne, der endnu ikke ere dragne ind i Jernbanernes Virkningssphære, og som altsaa, naar der aabnes dem Adgang til Banerne, ville bidrage til at hæve Trafiken paa de existerende Baner. Men i ethvert Tilfælde er Stigningen ikke altid jevn, der vil i Almindelighed være Perioder med uheldige Conjucturer, hvor den standser, maaskee forandres til en Til- bagegang, saaledes som det ovenfor er paaviist for de norske Baner og for de svenske Statsbaner, og som ogsaa viser sig for de svenske Privatbaner. For de Baner, for hvilke der foreligge Beretninger fra et tilstrækkeligt langt Aaremaal, vil der sees at være en gjennemgaaende Stigning i Godstrafiken, indtil den standses ved en i hele Landets oeconomiske Stilling dybt indgribende, uheldig Conjuctur, og som i Sverrig indtraadte i Tiden efter 1875. Denne Standsning i Stigningen vil sees af de i Tabel A anførte Resultater for Godstrafiken for de enkelte Baner, men vil sees endnu tydeligere ved at samle Resultaterne for flere Baner, naar hertil dog vælges saadanne, der have været i Drift i tilstrækkelig lang Tid, og som staa hverandre nogenlunde nær med Hensyn til Transportmængden, for at en Tilfældighed ikke skal faa for stor Indflydelse paa Resultatet; som saadanne Baner kan da vælges følgende 7, nemlig Køping—Uttersberg, Uddevalla—Venersborg— Herrljunga, Borås Banen, Ystad—Esløf, Landskrona og Helsingborgs Baner, Kristianstad—Hessleholm og Wexiø—Alfvesta, og paa dem alle er der 1873— 74 — 75 — 76 — 77 —-78 — 79 og 80 transporteret 8700—9570—9240—10100—9260—8750—8340 og 9110 Tons pr. km. Bane. 33