Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
516 Det store Antal Vogne pr. km. Tog for de norske Baner hidrører dog ikke fra de smalsporede Baners mindre Vogne, idet netop de i Tabellen optagne 3 smalsporede Baner kun have 10,5—11,5 Vogne pr. Tog, medens de 2 bredsporede have omtr. 21, og kun staa tilbage for en eneste af alle de øvrige Baner, nemlig Gefle—Dala, der har det meget store Antal Vogne pr. Tog, nemlig 22,2 i Gjennemsnit for 1878 —80 (for et enkelt Aar, 1878, endog 24,7). Af de danske Baner har det sjæll. Selskabs Baner 14,4 Vogne pr. Tog, Statsbanerne 10,o, de øvrige under 10; i Sverrig har ikke blot Statsbanerne 15,9 Vogne pr. Tog, men blandt de private Godsbaner have ogsaa flere et større Antal, saaledes, foruden den ovennævnte Gefle—Dala, Banen Køping— Hult 17,3, Marma—Sandarne 14,8, Søderhamns 14,5, og af de 48 Baner, hvorfor der i Tabel B er opført Antal Vogne pr. Tog, har Halvdelen over, Halvdelen under 10 Vogne, men blandt de sidste findes der ogsaa enkelte, hvis Tog ere meget smaa, f. Ex. Wimmerby—Hultsfred med 5,o, Vadstena—Fogelsta med endog kun 2,7 Vogne pr. Tog, men sidst- nævnte Bane har da ogsaa til Gjengjæld et forholdsviis stort Antal Tog. Om den Hurtighed, hvormed Togene kjøre paa den frie Bane, foreligger der ingen officielle Beretninger for de allerfleste Baner, men den staaer som bekjendt ikke lidet under den, der anvtendes paa de store Baner paa Continentet og endnu mere under den, hvormed de gjennemgaaende Tog føres frem paa flere af de engelske og amerikanske Baner; paa engelske Baner kjøre liltogene saaledes med en Hastighed af indtil 90 km. i Timen paa fri Bane, og i Nordamerika er Hurtigheden nu indtil 100 km., der endog ventes forøget; i Frankrig og Tydskland er liltogenes Hurtighed i Regelen ikke over 75 km. Den Hurtighed, hvormed Togene naa frem fra Endepunkt til Endepunkt, kan derimod sees af Banernes Kjøreplaner, og om denne Toghurtighed, hvori altsaa er indbefattet Opholdene paa Stationerne, skal der nedenfor gives nogle Oplysninger. Det er i Reglen paa Statsbanerne, o: de lange gjennemgaaende Linier, paa hvilke Post og Rejsende besørges ad den mest directe Vej mellem de vigtigste Hovedpunkter, at der er indrettet Hurtigtog (liltog, snälltag), og saadanne findes endog kun i Danmark og Sverrig, medens der i Norge kun haves almindelige Tog, der tilmed gaa for- holdsviis langsomt. I Sverrig har en Privatbane vel et saakaldet »s-nälltag«, men dets Hastighed er ikke større end de fleste almindelige Persontog i de to andre Lande, nemlig kun 30 km. i Timen. I Dan- mark gaaer et liltog fra Kjøbenhavn gjennem Sjælland, Fyen og over Fredericia deels mod Syd, deels mod Nord til Randers; dets Hastighed er paa Sjælland c. 45 km. i Timen, gjennem Fyen 40—45, i Jylland mod S. 41 og mod N. 36 km. Paa de svenske Statsbaners Hoved-