Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
516
Det store Antal Vogne pr. km. Tog for de norske Baner hidrører
dog ikke fra de smalsporede Baners mindre Vogne, idet netop de i
Tabellen optagne 3 smalsporede Baner kun have 10,5—11,5 Vogne pr.
Tog, medens de 2 bredsporede have omtr. 21, og kun staa tilbage for
en eneste af alle de øvrige Baner, nemlig Gefle—Dala, der har det
meget store Antal Vogne pr. Tog, nemlig 22,2 i Gjennemsnit for 1878
—80 (for et enkelt Aar, 1878, endog 24,7). Af de danske Baner har
det sjæll. Selskabs Baner 14,4 Vogne pr. Tog, Statsbanerne 10,o,
de øvrige under 10; i Sverrig har ikke blot Statsbanerne 15,9 Vogne
pr. Tog, men blandt de private Godsbaner have ogsaa flere et større
Antal, saaledes, foruden den ovennævnte Gefle—Dala, Banen Køping—
Hult 17,3, Marma—Sandarne 14,8, Søderhamns 14,5, og af de 48 Baner,
hvorfor der i Tabel B er opført Antal Vogne pr. Tog, har Halvdelen
over, Halvdelen under 10 Vogne, men blandt de sidste findes der ogsaa
enkelte, hvis Tog ere meget smaa, f. Ex. Wimmerby—Hultsfred med
5,o, Vadstena—Fogelsta med endog kun 2,7 Vogne pr. Tog, men sidst-
nævnte Bane har da ogsaa til Gjengjæld et forholdsviis stort Antal Tog.
Om den Hurtighed, hvormed Togene kjøre paa den frie
Bane, foreligger der ingen officielle Beretninger for de allerfleste Baner,
men den staaer som bekjendt ikke lidet under den, der anvtendes paa de
store Baner paa Continentet og endnu mere under den, hvormed de
gjennemgaaende Tog føres frem paa flere af de engelske og amerikanske
Baner; paa engelske Baner kjøre liltogene saaledes med en Hastighed
af indtil 90 km. i Timen paa fri Bane, og i Nordamerika er Hurtigheden
nu indtil 100 km., der endog ventes forøget; i Frankrig og Tydskland er
liltogenes Hurtighed i Regelen ikke over 75 km. Den Hurtighed,
hvormed Togene naa frem fra Endepunkt til Endepunkt, kan derimod
sees af Banernes Kjøreplaner, og om denne Toghurtighed, hvori altsaa
er indbefattet Opholdene paa Stationerne, skal der nedenfor gives nogle
Oplysninger.
Det er i Reglen paa Statsbanerne, o: de lange gjennemgaaende
Linier, paa hvilke Post og Rejsende besørges ad den mest directe Vej
mellem de vigtigste Hovedpunkter, at der er indrettet Hurtigtog
(liltog, snälltag), og saadanne findes endog kun i Danmark og Sverrig,
medens der i Norge kun haves almindelige Tog, der tilmed gaa for-
holdsviis langsomt. I Sverrig har en Privatbane vel et saakaldet
»s-nälltag«, men dets Hastighed er ikke større end de fleste almindelige
Persontog i de to andre Lande, nemlig kun 30 km. i Timen. I Dan-
mark gaaer et liltog fra Kjøbenhavn gjennem Sjælland, Fyen og over
Fredericia deels mod Syd, deels mod Nord til Randers; dets Hastighed
er paa Sjælland c. 45 km. i Timen, gjennem Fyen 40—45, i Jylland
mod S. 41 og mod N. 36 km. Paa de svenske Statsbaners Hoved-