Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

37 benyttet; derimod drives efter 1874 Banen Maribo - Bandholm af det Lolland-Falster’ske Baneselskab. De til Anlægene nødvendige Capitaler ere tilveiebragte ved Actietegning, ved Laan og ved Statstilskud. Enkelte Jei’nbaneselskabei' (det Lolland-Falster’ske og Vemb—Lemvig) have udelukkende anvendt den første Maade til at skaffe Penge, i Almindelighed er der tillige op- taget Laan, f. Ex. af det sjællandske Baneselskabs uopsigelige Prioritets- laan paa c. 30 °/o af Anlægssummen, af det sydfyenske Baneselskab paa c. 48 °/o (naar Statstilskuddet ikke medregnes) , af de østjydske Baner paa c. 53 °/o, for den største Deel opsigelige med kortvarsel (hvad der senere fremtvang de sidstnævnte Baners Salg), af Banen Odense—Bo- gense ligeledes et Laan paa henimod 53 %, men uopsigeligt osv. Jernbaneanlægene og Landets Forsvar. • Naar der hensees til den overordentlig store Betydning, Jernbanerne have under Krigsforhold, en Betydning, der mere og mere erkjendes og som i andre Lande har bragt Staten til at gjøre store Offre for at faa Jernbanesystemerne ind- rettede paa den for Forsvar eller Angreb hensigtsmæssigste Maade, synes det naturligt, at Regjeringen i Danmark, hvor saagodtsom alle Baner ere anlagte af Staten eller ved en Statsunderstøttelse, havde varetaget Forsvarets Interesser, selv hvor disse skulde komme i nogen Modstrid med de materielle. Dette kan dog ikke siges at have været Tilfældet, hverken med Hensyn til Linievalgene eller til særlige, for Krigsforhold nødvendige Constructioner paa Banerne. Det lykkedes vel Regjeringen omsider efter langvarige Forhandlinger at faa den østjydske Bane ført gjenneni Fæstningen Fredericia, hvad der under daværende Forhold (i 1861) var af stor militair Interesse; men dette Resultat opnaaedes, uagtet der forelaa vægtige Udtalelser derom fra forskjellige militaire Authoriteter. dog mindre af Erkjendelse af de militaire Kravs Berettigelse, end deraf at Østkystbanens Tilhængere sejrede over dem, der foretrak en Midtebane; det samme vai’ Tilfældet (i 1863), da det saa vigtige Knudepunkt mellem Østbanen og den fyenske Bane blev lagt ind i Fredericia istedetfor i Nærheden af Snoghøj. Og naar der ved andre Baneanlæg stilledes Forslag fra Krigsmini- steriet om Valg af Linien, blev der ikke nogen Gang taget Hensyn til disse Forslag; saaledes udtalte det f. Ex. i 1865 under Forhandlingerne om den sjællandske Sydbane, at det af Forsvarshensyn maatte foretrække det sjællandske Selskabs Linie fremfor den af Ingenieur Krøhnke fore- slaaede, men dog vedtoges det ved L. af 9/2 66, at der kunde gives Krøhnke Concession; ligeledes erklærede Krigsministeriet sig imod, at der gaves Conces'sion paa en sjællandsk Nordvestbane fra Kjøbenhavn