Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
over Frederiksund, Holbæk til Kallundborg, men i Henhold til L. af
26/s 69 gaves der dog Tilsagn om Concession paa den nævnte Linie, osv.
For at lette Troppetransporter er der paa det sjællandske Selskabs
Baner truffet særegne Foranstaltninger, især ved Anlæg af tilstrækkelige
Undvigespor, af Ramper o. 1. paa Stationerne, men Udgiften derved er
betalt af Staten; lignende Anlæg, særligt bestemte til militair Brug,
ere ikke udførte og ej heller af Militairetaten forlangte paa Banerne i
Jylland og Fyen. Om Banernes Benyttelse i Krigstid henvises til hvad
der er anført S. 32; til en hurtig og let Ødelæggelse af dem i Krigstid
er der ikke truffet særegne Foranstaltninger.
Under de her korteligen. omtalte almindelige Forhold har det d anske
Jernbanevæsen udviklet sig, og de den ’/i 82 anlagte og for Trafiken
aabnede Baner havde en samlet Længde, der stillede Danmark højt i
Sammenligning med andre europæiske Lande, naar der tage s Hensyn til
Landets Folkemængde (see herom senere). Det vil af Oversigten
Tabel I sees, at Danmark ved det nævnte Tidspunkt havde ialt 217,o
Miil (1632 km.) Jernbane, hvad der giver 32,i Miil pr. 100 M. (43
km. pr. 1000 km.) og 11,2 Miil (84 km.) paa 100,000 Indbyggere,
selv om Bornholm og alle de mindre Øer medregnes.
Jernbanebygningen begyndte vel seent i Danmark, men omtrent fra
1860 tog den et rask Opsving, og er temmelig jevnt fortsat lige til
Nutiden; Staten og Private have omtrent med samme Iver virket for
Jernbaneanlæg, og i 1879, forinden Staten kjøbte de private Baner,
var Længden af Statsbaner og private Baner ej heller meget forskjellig.
Gjennemsnitlig heldige Pengeforhold saavel for Staten som for den
private Foretagelsesaand har vel bidraget væsentligt til den raske Ud-
vikling, men der har ej heller været stærkt fremtrædende Modsætninger
i Betragtningen af Jernbanernes Betydning, af Midlerne til at fremme
deres Anlæg og af Anlægsmaaden. Meget modstridence Anskuelser om
Retningen af en af Statens vigtigste Hovedbaner, denjydske Længde-
bane, forhalede vel Paabegyndelsen af dennes Anlæg men da denne
Strid først var gjennemkjæmpet, fortsattes Statsbanebjgningen i Jylland
uden Standsning, idet det fra alle Sider erkjendtes, a. Staten var for-
pligtet til at bringe store Pengeoffre for at sikkre deine Landsdeel et
System af Hovedbaner, da den savnede lette Forbindeser foi* at opnaa
gode Priser for sine Producter og for at faa Midler il Opdyrkning af