Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
store Arealer; Staten overtog selv disse Anlæg, der med daarlige Ud-
sigter til Forrentning ikke fristede den private Entreprise, men den
overlod dog en Tidlang til private Kræfter med Statens Understøttelse
at udføre de mere rentable Anlæg i Landets frugtbarere og rigere Egne.
Og om Formen for denne Understøttelse har der hos Lovgivningsmagten
ligesaa lidt været nogen større Uoverensstemmelse som om Banernes
Anlægsmaade; samtlige Baner ere anlagte som normalspoiede (4 8/2
eng. Maal), og Forskjellen i Anlæget bestaaer i Hovedsagen i den
mere eller mindre lette Bygningsmaade; jo mere man har fjernet
sig fra de stærkt trafikerede Hovedlinier og nærmet sig til svagt
benyttede og mere locale Baner, jo lettere System er der anvendt til
Bygningen.
Det vil af den foregaaende Fremstilling sees, at der har udviklet
sig et særegent Forhold med Hensyn til Statens Stilling til Jernbane-
anlægene i de forskjellige Provindser, idet Staten med store Offie har
bygget alle Hovedbanerne i Jylland og Fyen, og givet et ret rundeligt
Bidrag til alle de private Sidebaner, hvortil endnu kommer Statens
Kjøb af de 3 private jydske Baner, medens den ikke har bragt det
mindste directe Offer til Anlæg af Banerne paa Sjælland og Lolland-
Falster, men vel i væsentlig Grad støttet disse Baner in dire c te
ved Rentegarantien; dette Forhold finder imidlertid sin Forklaring den,
at de sidstnævnte Baner have haft Udsigt til at betale sig, og Staten
vil sikkerligen ogsaa blive nødt til at overtage eller bidrage til An-
læget af Baner paa Øerne, der i oeconomisk Henseende ikke ville
betale sig (see nedenfor). Paa den anden Side har Jylland-Fyen bi-
draget betydeligt til Expropriations-Udgifterne, hvad der ikke har været
Tilfældet paa Sjælland og Lolland-Falster.
Følgerækken for de forskjellige Baneanlæg har derhos været ret
heldig, den ene Bane har naturligen knyttet sig til den anden, hvorvel
enkelte Baner, vigtige Led i det hele System, endnu mangle, saaledes
en Tværforbindelse paa Sjælland mellem Syd- og Nordvest-Banen, de
vigtige Dampfærgeforbindelser over Storebelt, mellem Sjælland og Fal-
ster, og over Øresund. Og dog har der aldrig været vedtaget nogen
samlet Plan eller et Jernbanesystem for hele Landet, i Pressen har der
vel været Forslag til et saadant System, af Rigsdagen gaves der i
1860—61 endog en mindre Bevilling til Udarbejdelsen af en saadan
Plan, og endnu senere, i 1876—77, gav et Udvalg tor en Jernbanelov
en Oversigt over de Baner, som’ Landet formentligen endnu trængte til
i den nærmeste Tid, og som derfor burde fastslaaes til Udførelse i en
bestemt Rækkefølge, men hverken Regjering eller FlertaHet paa Rigs-
dagen ønskede at fastslaa et saadant System og derved binde Lovgiv-
ningsmagten i en længere Periode.